Anbefalinger
til forbedring af biologiundervisningen
Tilbage
til UndervisningsNYT
De
følgende 13 anbefalinger til forbedring af biologiundervisningen
i folkeskolen stammer fra rapporten "Biologiundervisningens situation
i folkeskolen og dens mulige fremtid" af Søren Breiting
og Finn Mogensen som 'kapitel 9. Anbefalinger'
Forfatterne til
undersøgelsen opstiller her nogle anbefalinger, som bygger på
resultater af undersøgelsen kombineret med kendskabet til skolens
dagligdag og med iagttagelse af sund fornuft.
1.
Gør biologilærernes mulighed for relevant efteruddannelse
meget bedre.
Dette
vil samtidig øge kvaliteten af biologiundervisningen og styrke
biologilærernes selvrespekt og engagement i undervisningen. Det
vil kunne gøre undervisningen mere alsidig både med hensyn
til emnevalg og arbejdsformer. En moderne efteruddannelse vil også
kunne opkvalificere lærerne vedrørende deres undervisning
i andre fag, hvis den for eksempel fokuserer på, hvordan læreren
kan støtte elevernes begrebsudvikling.
2.
Sæt ikke nye lærere uden linjefag eller interesse for biologi
til at undervise i biologi.
Nye
lærere har travlt med at finde melodien som lærer med en
række praktiske store udfordringer. Hvis det absolut ikke er muligt
at finde linjefagsuddannede lærere, så brug mere erfarne
lærere, der både har lettere ved at håndtere undervisningssituationen
med eleverne, kender skolens resurser bedre og ved, hvilke kolleger
der har mulighed for at hjælpe med konkrete problemer i biologiundervisningen.
3.
Støt oprettelsen af fagudvalg på skolen.
Fagudvalg
skal ikke blot interessere sig for fordeling af resurser og indkøb,
men nok så meget for, hvordan man ved fælles hjælp
hele tiden udvikler undervisning og fagområde. På små
skoler kan man overveje kommunalt samarbejde om for eksempel forbedring
af biologiundervisningen. Eksterne resursepersoner kan evt. inddrages,
som f.eks. naturskolelederen eller naturvejledere, og udviklingsarbejder
kan etableres med hjælp fra resursepersoner fra det lokale CVU,
fra DPU eller fra kommunens egne folk.
4.
Styrk udviklingen af en naturvidenskabelig kultur på skolen.
Skolefag er andet end lærdom og færdigheder. Det er også
noget med image og identitet. Hjælp et samarbejde mellem alle
lærere, der på skolen har naturfag, med henblik på
gensidig inspiration og støtte. En interesse for progressionen
i undervisningen for eksempel mellem natur/teknik og biologi, geografi
og fysik/kemi vil gavne alle parter, og det kan være et godt indsatsområde
at begynde med. Ligeledes er de nye bestemmelser om biologiundervisning
sammen med fysik/kemi på 9. klassetrin med efterfølgende
fælles eksamen et oplagt fokuspunkt.
5.
Gør biologiundervisningen mere synlig på skolen.
Natur, biologi, miljø og sundhed er fremragende til synliggørelse,
både internt på skolen og til skolens profil over for lokalsamfundet.
Det er også områder, der er virkeligt gode til at give udmærkelser
til særlige indsatser. Der vil sikkert kunne findes lokale sponsorer,
der samtidig vil gavne synligheden uden for skolen.
6.
Giv biologi de bedst mulige lokale- og udstyrsmæssige rammer
Biologi - sammen med de øvrige naturfag – inddrager praktisk,
eksperimenterende undervisning som et centralt element. Det stiller
krav til såvel lokaleindretning som til udstyr til biologiske
undersøgelser. Derfor er det vigtigt at prioritere ressourcer
til at indrette biologilokalet som et inspirerende læringsmiljø,
hvor der ud over mulighed for klasseundervisning også er plads
til laboratoriearbejde og værkstedsaktiviteter, og at det nødvendige
udstyr er til stede. På mindre skoler vil et fælles naturfagslokale,
hvor f.eks. biologi og natur/teknik deler faciliteter, kunne imødekomme
dette behov.
7.
Inddrag udnyttelse af biologisk viden i erhvervslivet.
De moderne bioteknologier er lettere at formidle, hvis eleverne møder
folk, der kan fortælle mere personligt om deres arbejde med bioteknologiernes
potentialer og faldgruber. Undervisningen kan hjælpe eleverne
til bedre at forstå nogle biologiske begreber og sammenhænge,
samtidig med at det hjælper dem til at forstå nogle samfundsmæssige
og økonomiske problemstillinger. Det vil ligeledes hjælpe
eleverne til at få øjnene op for en bred vifte af mulige
uddannelsesforløb og jobs.
8.
Informer og inddrag forældrene
Forældrenes holdning til de enkelte fag spiller en stor rolle
for elevernes indsats og vægtning af undervisningen. Brug enhver
given lejlighed til at ’vise flaget’ over for forældrene.
Længere projektforløb rettet mod lokalsamfundet synes at
virke interessebefordrende for forældre-barn kommunikationen om
biologiundervisningen. Regelmæssigt krav om relevant hjemmearbejde
kan bidrage til at styrke elevernes udbytte af undervisningen samtidig
med, at det synes at fremme biologiundervisningens status. Forældrene
kan også medvirke ved prioriteringer af undervisningens indhold
i samråd med deres børn, inden for læseplanens rammer.
9.
Inddrag eleverne i beslutningsprocesser
Giv eleverne reel medbestemmelse vedr. valg af f.eks. indholdselementer
og arbejdsformer og inddrag dem i, hvordan denne organisering bedst
lykkes. Det indebærer bl.a., at eleverne er klar over, hvornår
de har indflydelse, og hvornår de ikke har. Men sørg for
at undervisningen fortsat bliver velstruktureret og spændende.
Undgå for eksempel, at eleverne / elevgrupper arbejder med vidt
forskellige emner på samme tid, for så bliver læreren
let reduceret til en ’praktiske gris’-funktion, hvor det
er svært at støtte elevernes begrebsudvikling. Det kan
anbefales, at læreren opfatter sig selv som ’organisator
af elevernes relevante læreprocesser’ i stedet for ’formidler
af biologisk viden’.
10.
Inddrag eleverne i evaluering af biologiundervisningen
En fremadrettet evaluering er nyttig for alle parter i undervisningen.
Det praktiske arbejde og udendørs ekskursioner er nogle af adelsmærkerne
for en spændende biologiundervisning, men det skal støtte
elevernes begrebsudvikling, hvorfor det skal være integreret i
den daglige undervisning. Hjælp derfor eleverne til at være
velforberedte på praktiske aktiviteter inde som ude, og hjælp
dem til at erkende, hvad de lærer af disse aktiviteter. Gode muligheder
for at stille spørgsmål før, under og efter det
praktiske arbejde afslører ofte, hvor anderledes eleverne har
opfattet opgaven.
11.
Udnyt skolens nærmiljø til biologiundervisning
Der findes nu mange erfaringer med, hvordan skolens nærmiljø
kan inddrages i undervisningen og bidrage til en mangfoldighed af gavnlige
forbedringer. Hent inspiration om skolens udemiljø hos Andersen,
Dahlberg og Flensborg (red.), 1989, og søg efter udtrykket ’learnscapes’
på Internet. På adressen: http://rumformfunktion.dk/littguide/
er der en litteraturguide til relevant litteratur om skolens udearealer.
12.
Opret en naturklub på skolen.
Måske er der en interesseret lærer, der under reglerne for
fritidsundervisning kan tænke sig at stå for en lille naturklub
på skolen. Den vil kunne hjælpe på en række
af ovenstående punkter, ligesom den vil hjælpe læreren
til at kunne foretage sig mere tidskrævende aktiviteter med eleverne,
end det som regel er muligt inden for det begrænsede skemalagte
timetal. En naturklub på skolen styrker både biologilærerens
og de deltagende elevers selvværd og status på skolen og
blandt forældrene.
13.
Følg med.
Følg med i Biologforbundets arbejde, ikke mindst gennem tidsskriftet
Kaskelot og på websiden (www.biologforbundet.dk ) , samt brug
Forum for Miljøundervisning (www.ffm.dk) . Inspiration om at
styrke biologiundervisningen kan også hentes i andre artikler,
for eksempel Breiting (1992, 2000, 2002) – eller med særlig
henblik på arbejdet med miljøproblemer i biologiundervisningen
(Breiting 1998, Mogensen 1999). Abonner på UndervisningsNYT (gratis
tilmelding på www.undervisningsnyt.com ). Modtag gratis ugentlige
tips til din biologiundervisning ved at sende en blank e-mail til biotips@quicktell.com
Hele udviklingen
for naturfagene er allerede sat på dagsordenen (Andersen, 2003),
og der kan forventes megen interesse og diskussion om en hensigtsmæssig
fremtidig udvikling. Dette gælder også vedrørende
de overordnede didaktiske linjer, se Østergaard m.fl. (2003).
Ovenstående stammer
fra: Biologiundervisningens
situation i folkeskolen og dens mulige fremtid af
Søren Breiting og Finn Mogensen. 80 sider, rigt illustreret med
farvefotos og diagrammer. Den er udsendt som 'Kaskelot Pædagogisk
Særnummer 2003' ca. 12. januar 2004 fra Biologforbundet til medlemmer
og andre med abonnement af Kaskelot. Den kan også købes
på Biologforbundets sekretariat Tlf. 86 96 36 35. Kan læses
i uddrag
her fra Biologforbundets hjemmeside.
En mere teknisk og omfattende
forskningsrapport med titlen: Status og vilkår for biologiundervisningen
på folkeskolens 7.-8. klassetrin af Søren Breiting
og Finn Mogensen.
Download Status
og vilkår for biologiundervisningen på folkeskolen 7.-8.
klassetrin (pdf-fil 2 MB) - findes i bunden af siden, du
kommer til med linket. Når du får pdf-filen frem skal du
trykke på diskette symbolet oppe til venstre i menuen for at downloade
det til din computer. Ellers kan du nøjes med at læse siderne
online.
|