|
Læs eksempler på
UndervisningsNYT nedenunder - og husk at abonnere.
God fornøjelse! Søren Breiting,
Red. af UndervisningsNYT , se forneden!
>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Nyheder om Uddannelse og Undervisning
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
U n d e r v i s n i n g s N Y T
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Nr. 5
Maj 2008
Om undervisning i biologi, geografi, natur/teknik, natur,
miljø og sundhed
----------------------------------------------------------------------
Institut for Curriculumforskning,
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><> INDHOLD <><><><><><><><>
<> Fra Redaktøren
<> Reviderede fagformål, trinmål og fællesmål for naturfagene m.fl.
i folkeskolen, samt mål for nye fag i 10. klasse
<> Unges holdninger til og interesser for naturfagsundervisning,
naturvidenskab og teknologi (ROSE undersøgelsen)
<> Nyt undervisnings-materiale om økologisk landbrug til de
mindste elever
<> En følelse af ejerskab er vigtig for engagement og handling for
borgeren i samfundet
<> Adjunkt/lektor i pædagogik, miljø og bæredygtig udvikling
<> Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) åbner
<> Siden sidst på DPU
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<> Fra Redaktøren
Seneste nummer af UndervisningsNYT havde fokus på Tiåret for
Bæredygtig Udvikling i verden. Dette er stadigt højaktuelt,
se arkivet for http://www.undervisningsnyt.com
I denne sammenhæng er et nyt opslag af en stilling inden for
området på DPU en god ting, se senere (Obs se tidsfristen).
Men ellers er der spændende nyt til naturfagsundervisningen,
hvor ikke mindst Undervisningsministriets nye formuleringer
af mål mmm for naturfagene m.fl. vil være vigtig læsning for
mange.
OBS! Dette elektroniske nyhedsbrev sendes kun til personer,
der selv har sagt ja til at modtage det.
Der er i bunden af nyhedsbrevet instruktion i, hvordan man
stopper modtagelsen eller flytter sit abonnement til en ny
email-addresse.
Det kan meget anbefales at 'hvidliste' modtagelsen af
nyhedsbrevet i dit mail program, så det ikke fejlagtigt kan
blive sorteret fra af spam-filtre hos din internetudbyder
eller i din egen postkasse.
For en sikkerhedsskyld kan jeg også anbefale dig, at du
tilmelder en ekstra email-adresse til at modtage
nyhedsbrevet som back-up. Med mit travle DPU-arbejde kan
jeg garantere dig for, at du ikke vil drukne i for mange
numre af UndervisningsNYT (smil!).
Nyhedsbrevet er ikke et officielt organ fra DPU, men
forsøger med små midler at være til nytte for den danske
skoleverden. Det håber jeg, også dette nummer er et bevis
på. Det vil være dejligt, hvis du hjælper med til at sprede
budskabet om dette nyhedsbrevs eksistens, hvis du selv
finder det nyttigt. Vi vil også være glade for
tilbagemeldinger om det stof, der bringes, og forslag til
nyt stof i følgende numre.
UndervisningsNYT har sit eget simple websted på
http://www.UndervisningsNYT.com
Søren Breiting, Redaktør
. . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . .
<> Reviderede fagformål, trinmål og fællesmål for
naturfagene m.fl. i folkeskolen, samt mål for nye fag i 10. klasse
Undervisningsministeriet havde den 22. april 2007 som høringsfrist
for de nye forslag til mål for naturfagene, samt for bl.a.
samfundsfag, dansk, historie og matematik. De kan findes
på Høringsportalen:
http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_hoeringid=1818000079
Følgebrevet kan åbnes her:
http://borger.dk/j2eebdk/app_hoering_showdoc/showDocument.jsp?p_docid=865210
De nye Fælles Mål vil træde i kraft fra skoleåret 2009/10.
OBS! Dog vil Fælles Mål for de nye 10. klasse fag, samt emnet
uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA)
træde i kraft fra skoleåret 2008/09.
I alt drejer det sig om:
* dansk
* engelsk
* kristendomskundskab
* historie
* samfundsfag
* idræt
* matematik
* natur/teknik
* geografi
* biologi
* fysik/kemi
* tysk
* fransk
* uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA).
Samt ni nye 10. klasse fag
* naturfag
* metal/motorværksted
* byggeværksted
* teknologiværksted
* serviceværksted
* produktudvikling og formgivning
* iværksætter
* sundhed og sociale forhold
* teknologi og kommunikation.
I naturfagene er der lagt vægt på en præcisering af trinmålene,
samt en koordinering mellem naturfagene. Mange lærere vil nok
føle sig bedre hjulpet af de nye mere konkrete formuleringer,
selv om mange sikkert også vil skulle være ekstra nøjeregnende
med, hvad undervisningstiden bruges til.
Ministeriet oplyser endvidere om baggrunden for de fremsendte
udkast til Fælles Mål, at det fremgår af regeringens
globaliseringsstrategi fra april 2006 "Fremgang, fornyelse og
tryghed", at der i forlængelse af folkeskolelovens nye
formålsparagraf vil ske en gennemgang af alle fagenes formål,
og at trinmålene skal tilpasses i overensstemmelse hermed.
Man skal ikke vente ret store ændringer fra de fremsendte
høringsudkast til de formuleringer af mål m.v., der vil blive
endeligt gældende, efter min vurdering.
Min vurdering er i øvrigt, at der med de foreliggende
målformuleringer m.v. klart er peget på, at uddannelse for
bæredygtig udvikling i folkeskolen er en vigtig del af de
samlede intentioner.
De viser også, at der er mange muligheder for netop at bruge
fokus på udvikling og mulig bæredygtighed som et fælles
omdrejningspunkt for undervisningen i flere fag i samarbejde.
Desuden er det et udtryk for, at alle naturfag skal tages
alvorligt i skolens prioriteringer uanset klassetrin.
/SB
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<> Unges holdninger til og interesser for naturfagsundervisning,
naturvidenskab og teknologi (ROSE undersøgelsen)
Der er netop udkommet en samling bidrag om danske unges holdninger
og interesser for undervisningen i naturfag, samt til naturvidenskab
og teknologi, som resultat af Danmarks deltagelse i ROSE projektet
(Relevance Of Science Education), et sammenlignende studium af
15-årige i ca. 40 lande.
Rapporten, der har karakter af en antologi med 7 bidrag tager
forskellige aspekter op om ROSE, dens resultater og metodik.
Rapporten gengiver også de anvendte skemaer i fuldt omfang.
Rapporten hedder 'Den danske ROSE-undersøgelse - en antologi'
og er redigeret af Rie Popp Troelsen og Jan Sølberg.
Den kan gratis hentes på http://www.dpu.dk/rose
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<> Nyt undervisnings-materiale om økologisk landbrug til de
mindste elever
'Hvad er Økologi?' til grundskolens 1.-3. klasse - gratis
fra Økologisk Landsforening
Materialet fremmer elevers udbytte af besøg på et økologisk landbrug,
men kan også bruges uden. Hent materialet til eleverne på
http://www.okologi.dk/Økologi_i_skolen/Undervisning/Basismateriale_Indskoling.asp
Lærervejledningen findes på
http://www.okologi.dk/Økologi_i_skolen/Undervisning/Materiale/indskolingen-vejledning-web.pdf
På hjemmesiden kan du også bestille en ny, gratis, DVD med 3 film,
hvor børn fortæller til børn om økologiske høns, grise og køer.
Den kan bestilles på
http://www.okologi.dk/Økologi_i_skolen/Undervisning/Bestilling.asp
(Hvis du får problemer med disse lange adresse, så find selv
materialerne på http://www.okologi.dk
ved at gå til Økologi i skolen i top-menuen.
Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik ved Søren Breiting
medvirker ved udviklingen af indsatsen for 'Hvad er økologi?'.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<> En følelse af ejerskab er vigtig for engagement og handling for
borgeren i samfundet
Hvordan kan man få andre til at interessere sig for noget,
som de ikke umiddelbart har en interesse i, eller behov for
at engagere sig i?
Hvorfor stopper alt engagementet så ofte, når et projekt
lukker officielt, selv om mange mennesker forventes at være
deltagere og fortsætte efter projektperioden?
Hvorfor mister mange elever og unge interessen for de store
problemer i verden, når de ikke lige er i gang med at høre
om det i skolen?
En indgang til at forstå disse begrænsninger ligger i at forstå,
hvordan man udvikler en følelse af ejerskab til noget, der
ligger uden for ens umiddelbare interessefelt.
Den nyeste forskning peger på, at følgende styrker vores følelse
af ejerskab til noget:
* Hvis man er involveret i at udforme mål og strategi.
* Hvis man betragtes af andre som en ligeværdig partner i arbejdet.
* Hvis man kan indse, at man har en direkte interesse i de
påtænkte ændringer.
* Hvis man bidrager til processens forløb.
* Hvis man kan se 'sit fingeraftryk' i det færdige resultat.
* Hvis man modtager en form for social anerkendelse for sit arbejde.
De fleste af disse aspekter har at gøre med, at man får lejlighed
til at være en fuldgyldig deltager, der både har indflydelse og
bliver respekteret for indsatsen.
Alt for mange projekter, der har til hensigt at bedre folks vilkår
enten herhjemme eller i udlandet, får ikke planlagt en ægte
deltagelse blandt de involverede. Folk tages typisk alt for sent
med på råd, fordi projektmagerne synes, der er så mange ting,
der først skal på plads, før de for alvor kan involvere andre.
Resultatet viser sig så typisk som, at når projektmidlerne ophører,
så ophører også de involveredes personlige engagement i forandringerne.
I skoler og andre uddannelsesinstitutioner skal elever og
studerende alt for ofte arbejde med lærerens projekt og lærerens
bekymringer, og ikke ud fra deres egne bekymringer og forestillinger.
Omvendt er der mange rigtigt gode eksempler på, at elever og unge
engagerer sig længe efter skolen ved at få lejlighed til
at undersøge og formidle om problemer, de selv har identificeret
og skabt klarhed over.
Jo mere deltagerne undervejs overkommer vanskeligheder, enten ydre
eller hos sig selv, jo mere vokser de med opgaven og jo mere
kommer de til at føle ejerskab til problemstilling og løsningsmuligheder.
Læs mere i kapitlet:
'Mental ownership and participation for innovation in environmental
education and education for sustainable development' af
Soren Breiting i bogen
'Participation and Learning, Perspectives on Education and the
Environment, Health and Sustainability'
(Redigeret af: Alan Reid, Bjarne Bruun Jensen, Jutta Nikel and
Venka Simovska), Springer 2007.
Mere info om bogen her: http://www.springerlink.com/content/wmxl10l5jh736821/
Søren Breiting er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU),
se http://www.dpu.dk/om/breiting. Søren har arbejdet med
udviklingsprojekter i mange år på alle niveauer vedr. miljøundervisning
(environmental education) og uddannelse for bæredygtig udvikling
(Education for Sustaianble Development) i de nordiske lande,
samt i bl.a. Thailand og Ungarn.
Artiklen er fra Gratis Artikler http://www.GratisArtikler.com ,
hvor der kan findes en del aktuelle artikler om pædagogiske spørgsmål.
Andre er også velkomne til at tilmelde sig som forfatter og levere nye
artikler til gratis genoptryk i nyhedsbreve og på websteder.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<> Adjunkt/lektor i pædagogik, miljø og bæredygtig udvikling
OBS: Ansøgningsfrist: 9. juni 2008 kl. 12.00
Ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,
Aarhus Universitet, opslås en stilling som adjunkt/lektor i
området pædagogik, miljø og bæredygtig udvikling.
Stillingen er tilknyttet forskningsprogram for Miljø- og
Sundhedspædagogik med tjenestested ved DPU i København.
Det forudsættes, at ansøgeren for ansættelse som adjunkt er
på ph.d.-niveau og kan dokumentere forskning inden for stillingens
område.
For lektoransættelse må ansøgeren kunne dokumentere forskning på
internationalt niveau inden for området og endvidere kunne dokumentere
undervisningsmæssige kvalifikationer svarende til gennemført pædagogisk
uddannelse for adjunkter.
Der vil i særlig grad være interesse for ansøgere, der har beskæftiget
sig med undervisning og læring i relation til miljø og bæredygtig udvikling,
gerne ud fra et deltagelses- og demokratiperspektiv. Kendskab til såvel
kvantitative som kvalitative forskningsmetodologier samt til forskellige
teoretiske tilgange til miljøpædagogik og uddannelse i relation til
bæredygtig udvikling (ESD) vil være en fordel. Desuden vil der blive
lagt vægt på kompetencer med hensyn til internationalt samarbejde,
fundraising, projektstyring og formidling.
Ansøgeren kan efter eget valg sende op til fem videnskabelige værker
i tre eksemplarer sammen med ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde:
* udførligt CV, herunder oplysning om og dokumentation for tidligere
beskæftigelse, tidligere undervisningsvirksomhed, kopi af eksamensbeviser,
evt. anbefalinger og udtalelser
* publikationsliste, der angiver titel, evt. medforfattere, sidetal,
publikationsår og -sted. Det skal fremgå af listen, hvilke arbejder
der ønskes inddraget i bedømmelsen
* en fortegnelse over samtlige bilag, der sendes med ansøgningen.
Hvert bilag nummereres og sendes med ansøgningen.
Der gøres opmærksom på, at:
* der vil blive nedsat et fagkyndigt bedømmelsesudvalg, hvis
sammensætning vil blive meddelt ansøgerne, og hvis indstilling vil
blive sendt til ansøgerne for så vidt angår egen udtalelse
* bedømmelsesudvalget kun er forpligtet til at inddrage det
indsendte materiale i bedømmelsen i det omfang, udvalget anser det
for nødvendigt for at kunne afgive indstilling
* bedømmelsesudvalget kan kræve yderligere materiale inddraget
i bedømmelsen.
Da en del af universitetsskolens undervisning foregår på engelsk,
forventes ansøgeren at have de nødvendige forudsætninger herfor.
Ansættelse sker som adjunkt/lektor. Ansættelse sker i henhold til
gældende organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og den
relevante organisation. For adjunktansættelse er stillingen
tidsbegrænset til 3 år.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
institutleder Martin Bayer, tlf. 8888 9590, eller til forskningsprogramleder
Bjarne Bruun Jensen, tlf. 8888 9138.
Ansøgningsfrist: mandag den 9. juni kl. 12.00.
Ansøgningen mærket "1856"
med både ansøgning og bilag i 3 eksemplarer stiles til dekanen og
sendes til:
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Aarhus Universitet
Løn og Personale
Tuborgvej 164
2400 København NV.
Aarhus Universitet har 35.000 studerende, 8.500 medarbejdere og
en omsætning på 4,8 mia. kr. i 2008.
Universitetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.
Frist: 09-06-2008
Arbejdsgiver: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Adresse: Tuborgvej 164
By: 2400 København NV
Telefon: 8888 9000
www adresse: http://www.dpu.dk
Email: Løn og Personale
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<> Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) åbner
Den 15. maj 2008 åbnede Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK).
Centret er etableret i regi af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,
Aarhus Universitet.
Formålet med NCK er at styrke voksen- og efteruddannelsen og voksen-
vejledningen i Danmark.
Visionen er, at NCK bliver det nationale kraftcenter for indsamling,
systematisering og formidling af viden inden for området.
Centret ønsker at være det naturlige sted, hvor politikere, ministerier,
her især Undervisningsministeriet, uddannelsesinstitutioner, virksomheder
og praktiske brugere af voksen- og efteruddannelse og vejledning
henvender sig, når de har behov for evidensbaseret viden inden for området.
Centret ønsker tilsvarende at være formidler af evidensbaseret viden
til relevante brugergrupper, og på den måde aktivt sikre kvaliteten af
voksen- og efteruddannelsen og vejledning i Danmark. Centret ønsker at
være i front med hensyn til forskningen inden for området nationalt og
internationalt.
NCK vil samle, systematisere og kvalitetssikre den eksisterende viden.
NCK tilstræber i den sammenhæng et optimalt samarbejde med andre
institutioner, der kan bidrage hertil. Det drejer sig om andre universiteter
og forskningsmiljøer samt relevante videncentre og videninstititutioner.
NCK vil endvidere sikre en indsamling og systematisering af internationale
erfaringer og forskningsresultater inden for området.
NCK organiseres som et konsortium og med inddragelse af samarbejdspartnere.
Konsortiet består af:
DPU, Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Videncenter for Voksen- og
Erhvervsvejledning (VUE), Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger (NVR),
Konsortiet har Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet (CARMA) som underleverandør.
Kontaktoplysninger:
Centerleder: Professor Bjarne Wahlgren
Sekretariat: AC fuldmægtig Tinne Geiger og AC fuldmægtig Pia Hvid Tønnesen
Tuborgvej 164, A305
2400 København NV
T: 8888 9515
F: 8888 9702
E: www.nfck.dk (i drift pr. 1. juni 2008)
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<> Siden sidst på DPU
I det seneste år er der sket mangt og meget i uddannelsessystemet
i Danmark og for institutionen DPU. Som måske bekendt er vi blevet
en del af Aarhus Universitet, med den lidt overraskende betegnelse:
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet, men
vi har da heldigvis kunnet beholde vores gamle 'DPU' forkortelse.
Navnet for DPU ser lidt fiksere ud som logo med den engelske
betegnelse som en del af 'varemærket', se http://www.dpu.dk .
Siden 1. januar 2008 har øverste chef for DPU været at titulere dekan.
Dekan Lars Qvortrup citeres blandt andet for følgende om DPUs
vigtige rolle i nutiden:
"Viden og vidensprocesser er samfundsmæssigt vigtigere end nogensinde.
Derfor spiller pædagogik som teorien om sammenhængen mellem læring,
undervisning og uddannelse en helt central rolle. Det betyder, at
DPU er blevet anbragt i verdens centrum. Men det er ikke DPU, der
har sneget sig derind. Det er verden, dvs. det moderne samfund,
der har indrettet sig sådan, at vi, DPU, er blevet centrum og
omdrejningspunkt."
Dette lyder måske lidt DPU-hovent, men pointen er klar, uddannelse og
kompetencer har aldrig været vigtigere end i dag, og der vil og
skal DPU spille en afgørende og nyttig rolle.
Selv har jeg siden 1. august 2007 efter ansøgning fået bevilget
reduceret tjenestetid, nemlig 20 timer pr. uge, for dermed bedre at
kunne tage imod opfordringer til at komme ud i landet og holde
foredrag eller mere kursusprægede aktiviteter. Denne mulighed for
at gøre nytte af mine mangeårige erfaringer, først på Danmarks
Lærerhøjskole, og siden 2000 på Danmarks Pædagogiske Universitet,
har jeg længe savnet at kunne overkomme i større omfang ved siden
af mit universitetsarbejde. Det har altid glædet mig at kunne
kombinere indsigt i teori og praksis til gensidig udvikling.
Bagsiden er naturligvis, at jeg dermed ikke kan overkomme så meget
på DPU, som jeg plejer, men jeg er fortsat medlem af Forskningsenhed
for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik, MIND,
se http://www.dpu.dk/site.aspx?p=1040 , samt Forskningsprogram for
Miljø og Sundhedspædagogik, se http://www.dpu.dk/site.aspx?p=380
og forsøger efter bedste evne at holde fingeren på pulsen vedr.
de fagområder, som UndervisningsNYT søger at dække.
'Research Update' (engelssproget nyhedsbrev) fra Forskningsprogram
for Miljø og Sundhedspædagogik kan i øvrigt hentes her:
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=10477 .
Webstedet http://www.undervisningsnyt.com , der hører til UndervisningsNYT,
med arkiv over tidligere udsendte numre, håber jeg i øvrigt snart
at få tid til at give en langt bedre funktionalitet, end nu, hvor
det bare fremstår som en meget lang webside - primitivt og simpelt,
men det har da i hvert fald gjort materialet løbende tilgængeligt.
Søren Breiting
Redaktør af UndervisningsNYT
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Synes du om UndervisningsNYT ? Så send det venligst videre
til en kollega
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afmelding for fremtidige månedlige numre af
UndervisningsNYT foretages ved at gå til
www.ymlp33.com/unsubscribe.php?undervisningsnyt
Tilmelding på http://www.UndervisningsNYT.com
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
UndervisningsNYT redigeres af Søren Breiting, der kan
kontaktes på breiting@dpu.dk
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
U n d e r v i s n i n g s N Y T
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Nr. 4
April 2007
Om undervisning i biologi, geografi, natur/teknik, natur,
miljø og sundhed
----------------------------------------------------------------------
Institut for Curriculumforskning,
Danmarks Pædagogiske Universitet
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><> INDHOLD
<><><><><><><><>
<>
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - et indsatsområde
<>
HASTER: Dialogmøder om Uddannelse for Bæredygtig Uddannelse
<>
Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU)?
<>
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og Iværksætteri
<>
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og Globalisering
<>
Danske webportaler om UBU
<>
Kvalitetskriterier for ESD-skoler / UBU skoler
<>
Ekskursioner og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
<>
Lærerstuderende og feltarbejde i folkeskolen
<>
Artikler om uddannelse på GratisArtikler.com - Læs og Skriv!
<>
Danmarks Pædagogiske Universitet bliver en del af Århus
Universitet
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<> Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - et indsatsområde
Vi er
nu i det tredje år af Tiåret for Bæredygtig Udvikling
i verden.
I Danmark er vi så småt ved at komme i omdrejninger,
men mærker nok konkurrencen fra overgangen til brug af
flere tests og optagethed af elevplaner og andre krævende
opgaver for skolens professionelle.
I den
store verden har Tiåret for UBU fået stor opmærksomhed.
Det er evident for mange, at der er enorme globale problemer
under opsejling med klimaændringer og følgende sociale
katastrofer,
som også må smitte af på skolens indhold.
I Danmark
har den globale udfordring først og fremmest været
forstået som en udfordring for vores konkurrenceevne. Sjovt nok
i en tid, hvor danske virksomheder og medarbejdere har vist
evne til at konkurrere globalt med større succes end nogensinde
før.
Dette
nummer af UndervisningsNYT har Uddannelse for
Bæredygtig Udvikling som tema. Det omfatter både noget overordnet
og nogle praksisnære tilgange.
Der er
TIDSFRISTER på nogle vigtige arrangementer om UBU,
se nedenfor.
OBS! Dette
elektroniske nyhedsbrev sendes kun til personer,
der selv har sagt ja til at modtage det.
Der er
i bunden af nyhedsbrevet instruktion i, hvordan man
stopper modtagelsen eller flytter sit abonnement til en ny
email-addresse.
Det kan
meget anbefales at 'hvidliste' modtagelsen af
nyhedsbrevet i dit mail program, så det ikke fejlagtigt kan
blive sorteret fra af spam-filtre hos din internetudbyder
eller i din egen postkasse.
For en
sikkerhedsskyld kan jeg også anbefale dig, at du
tilmelder en ekstra email-adresse til at modtage
nyhedsbrevet som back-up. Med mit travle DPU-arbejde kan
jeg garantere dig for, at du ikke vil drukne i for mange
numre af UndervisningsNYT (smil!).
Nyhedsbrevet
er ikke et officielt organ fra DPU, men
forsøger med små midler at være til nytte for den
danske
skoleverden. Det håber jeg, også dette nummer er et bevis
på. Det vil være dejligt, hvis du hjælper med til
at sprede
budskabet om dette nyhedsbrevs eksistens, hvis du selv
finder det nyttigt. Vi vil også være glade for
tilbagemeldinger om det stof, der bringes, og forslag til
nyt stof i følgende numre.
UndervisningsNYT
har sit eget simple websted på
www.UndervisningsNYT.com
Søren
Breiting, Redaktør
. . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . .. . . . . .
HASTER
(Vær god at hjælpe med til spredningen af invitationerne,
Tak):
<>
Indkaldelse til
<> Dialogmøder om Uddannelse for Bæredygtig Uddannelse
Forskningsprogram
for Miljø- og Sundhedspædagogik ved
Danmarks Pædagogiske Universitet har fået til opgave af
Undervisningsministeriet at medvirke til udvikling af
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i alle undervisnings-
sammenhænge og uddannelser.
Derfor
indkaldes forskellige sektorer i uddannelsesverdenen
til dialogmøder, hvor vi i fællesskab kan inspirerer hinanden
og koordinerer initiativer. Se i øvrigt nærmere nedenfor
om,
hvad Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) dækker over.
Samarbejdet
med DPU vil blandt andet angå udvikling af en
mere klar opfattelse af, hvad UBU kan forstås som i en dansk
uddannelsessammenhæng. Kom og vær med for at få noget
ud
af ti-året og for at få indflydelse.
Møderne
foregår på DPU i København (Tuborgvej 164) og de
er gratis, men man skal tilmelde sig, se fristen for hvert møde.
(Nærmere om programmet nedenfor.).
30. april
(mandag): Gymnasie- og ungdomsuddannelserne
(Tilmedlingsfrist 26.4. kl.12)
2. maj
(onsdag): Grundskoleområdet (folkeskoler og privatskoler)
(Tilmedlingsfrist den 30.4. kl.12)
7. maj
(mandag): De videregående uddannelsers og voksenud-
dannelserne (universiteter, CVU'er m.fl.) (Tilmedlingsfrist 2.5. kl.
12)
8. maj
(tirsdag): Folkeoplysningsområdet inkl. de u- og nonformelle
oplysningsaktiviteter (Tilmedlingsfrist 2.5. kl. 12).
>>>
Tilmelding (gratis) sker på
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=6609&newsid1=5429
Invitation til
Dialogmøde om de forskellige uddannelsers medvirken til
tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) i Danmark
Afholdes på Danmarks Pædagogiske Universitet, København,
(se dato ovenfor) kl. 11.00 - 15.30.
Arrangør:
UBU-gruppen i Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik
FN har udnævnt tiåret 2005-2014 til tiåret for Uddannelse
for
Bæredygtig Udvikling. Som medlem af FN er Danmark dermed
forpligtiget til at gøre en ekstra indsats for at fremme UBU.
Men hvad er UBU i en dansk sammenhæng? Arbejdes der
på at fremme UBU i Danmark? Hvad er ønskeligt og muligt
at gøre for at fremme UBU i Danmark i de resterende knapt
syv år af tiåret?
DPU har
af Undervisningsministeriet fået til opgave at bidrage
til besvarelse af ovenstående spørgsmål. Et helt
centralt element
heri er dialogen med interessenter og resursefolk fra alle dele
af uddannelsessystemet og folkeoplysningsområdet.
Vi afholder derfor fire dialogmøder, se ovenfor.
Med møderne
ønsker vi at:
" fremme involveringen og muligheden for indflydelse for alle relevante
parter,
" få sparring til foreløbige forslag og udredninger
fra vores side,
" få inspiration og nye ideer,
" opsamle og indlede en gensidig orientering om aktiviteter og
planer,
" undersøge interesse og muligheder for koordinering, netværk
og samarbejde,
" aftale tidsfrister og praktiske aspekter.
Program:
11.00 Velkomst ved Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik
11.10 Oplæg om UBU begrebet og Danmark - herefter spørgsmål
og kommentarer
12.00 Frokost (simpel sandwich)
12.45 Oplæg: Hvad sker der, hvad vil vi ,og hvordan kommer vi
videre?
13.10 Gruppedrøftelser med indlevering af skriftlige synspunkter
fra grupperne
14.10 Kaffe
14.30 Fælles opsamling og drøftelse
15.15 Orientering om det videre forløb
15.30 Farvel og hjemrejse
Tilmelding:
Skal ske på: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=6609&newsid1=5429
Tidsfrist
for tilmelding var oprindelig 7 dage før arrangementet - er nu
forlænget se ovenstående.
Inden mødet vil der blive udsendt yderligere informationer og
materiale til de tilmeldte.
Mødeansvarlige:
Søren Breiting breitingTAGESVÆK@dpu.dk og Jeppe Læssøe
jeplTAGESVÆK@dpu.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU)?
På
nuværende tidspunkt er der ikke en fasttømret opfattelse
af, hvad UBU er eller burde være.
Intentionen internationalt er at udruste unge og ældre i
alverdens lande til at tage bedre vare på sig selv og på
deres omgivelser med henblik på at skabe bedst mulig
livskvalitet for nuværende såvel som for kommende
generationer.
For os
i Danmark, der allerede har de basale funktioner
af uddannelse for alle veletableret, får UBU sikkert karakter
af en større grad af udblik, når der skal løses
problemer og
planlægges. Udblik, som både rækker videre globalt
og
videre i tid.
Den hastigt
udviklende globalisering er på godt og ondt
et eksempel på den type problemer, som UBU passende
vil kunne tage op.
Ligeledes problemstillinger knyttet til de globale
klimaforandringer, som på mange måder vil skabe helt nye
dimensioner af problemer både lokalt og globalt.
I de danske
almene uddannelser vil der kunne bygges videre
på indhøstede erfaringer med områder som: miljøundervisning,
fredsundervisning, global undervisning, sundhedsundervisning
og problemorienteret undervisning knyttet til den mere
'almindelige' undervisning,
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og Iværksætteri
Jeg har
foreslået, at man specielt laver nogle initiativer for
at udvikle undervisning, som tager udgangspunkt i problemer
knyttet til bæredygtig udvikling med henblik på at udvikle
deltagernes kompetencer som iværksættere, forstået
bredt.
Jeg har
blandt andet formuleret nogle tanker i min blog her:
http://uddannelse.blogspot.com/
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<>
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og Globalisering
Her er
et forslag, som med stor sikkerhed vil kunne spore en
klasse ind på nogle centrale problemer knyttet til globaliseringen,
og hvad det mon vil betyde for fremtiden.
- Et godt tema knyttet til UBU.
Overskriften
lyder sådan: Hvis jeg var lærer i dagens skole,
ville jeg tage en fordelerledning med en dag!
Du finder den her: http://undervisning.blogspot.com/
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<>
Danske webportaler om UBU
UBU portalen,
Undervisningsministeriets officielle portal for
ti-året for UBU:
http://www.ubuportalen.dk/
Her nævnes også andre internationale indsatsområder
inden
for uddannelse m.v.
http://www.ubu10.dk
Drevet af folkeoplysningsorganisationen Øko-net.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<>
Kvalitetskriterier for ESD-skoler / UBU skoler
En guide
til at fremme kvaliteten af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Forfatterne
skriver:
'Et sæt af kvalitetskriterier er i vore øjne et instrument,
som kan opsummere en ESD-filosofi udviklet i fællesskab
af alle skolens parter. Den skal ikke anses for
at være et redskab til 'kvalitetskontrol', men som en mulighed
for
'kvalitetsudvikling', der er åben for fælles debat. Med
denne
opfattelse skal kvalitetskriterier give orientering og inspiration.
De bør ikke forveksles med 'præstationsindikatorer' og
lignende.
Et sæt
kriterier kan betragtes som en 'oversættelse' af fælles
værdier,
som er formuleret mere konkret og tættere på praksis, men
ikke så
foreskrivende og begrænsende som præstationsindikatorer.
Den foreslåede liste har dermed til formål at sætte
gang i diskussionerne
På skolen samt med alle, der har en interesse i skolen, med henblik
på at klarlægge de vigtigste mål og forandringer for
at orientere
skolens udvikling mod ESD.
Et led
heri er at udvikle skolens egen liste af kvalitetskriterier,
der er tilpasset skolens situation og skolens ønsker om forandring.
Den grundlæggende
opfattelse, som disse kriterier hviler på,
er inspireret af en fælles international vision om ESD,
i hvilken de virkeligt vigtige landvindinger sker inden for
undervisning og læreprocesser frem for ved
praktiske tiltag og resultater i skolen eller samfundet.'
- Et dokument
til international debat fra SEED og ENSI
netværkene skrevet af
Søren Breiting, Michela Mayer og Finn Mogensen.
Denne
lille gratis publikation, der nu findes på 15 sprog, har
foreløbig fået en overvældende modtagelse.
Det kan
fås her:
http://www.educationforsustainabledevelopment.com/publications/kvalitetskriterier-esd-skoler.pdf.pdf
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . .
<> Ekskursioner og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Ud af
huset aktiviteter må spille en vigtig rolle for klassers arbejde
med bæredygtig udvikling. Det er jo vigtigt, at undervisningen
er
så virkelighedsnær som muligt. Selve kontakten med andre
mennesker
med deres forskellige baggrund og meninger er i sig selv et vigtigt
bidrag til indholdet i UBU.
Men samtidig
presses skolerne til at yde på mere traditionelt faglige
områder, blandt andet af hensyn til den internationale konkurrence,
som den udspiller sig gennem internationale tests.
Derfor
er der formodentlig brug for al tænkelig viden om, hvordan
eleverne får det meste og det bedste faglige ud af den tid, der
bruges
på ekskursioner.
Nu foreligger
der en praksisnær rapport om læreres og landmænds
erfaringer med skoleklassers besøg på økologiske
gårde. Mange
af erfaringerne kan uden tvivl overføres til andre typer ekskursioner.
Rapporten:
Skolers besøg på økologiske gårde. Af Søren
Breiting &
Dorte Ruge,
kan gratis downloades hos Økologisk Landsforening:
http://www.okologi.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Lærerstuderende og feltarbejde i folkeskolen
Der har
i en årrække været arbejdet med lærerseminariernes
uddannelse af lærere i biologi og geografi i forhold til de
kommende læreres opnåede kompetence i at lade feltarbejde
i biologi og geografi indgå i deres kommende praksis i folkeskolen.
Som led
i dette forskningsarbejde foreligger nu rapporten:
'Lærerstuderendes
tanker om feltarbejde i folkeskolens biologi-
og geografiundervisning. - en undersøgelse blandt linjefagsstuderende
på lærerseminarierne.
Af K. Nielsen, S. Breiting & A.M. Andersen.
Udgivet af Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske
Universitet, København 2006. 78 sider.
Den vil i fremtiden kunne hentes på http://www.ekskursioner.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Artikler om uddannelse på GratisArtikler.com - Læs
og Skriv!
På
den nye artikel portal http://www.GratisArtikler.com
gøres en
lang række artikler vedrørende undervisning, uddannelse
og
opdragelse efterhånden gratis tilgængelige, og sådan
at man har
lov til at genoptrykke artiklerne i skoleblade, foreningsblade og
andre nyhedsbreve (elektroniske såvel som trykte) samt på
ens
websted. Det kræver blot, at man overholder reglerne.
Ligeledes
inviterer GratisArtikler.com forfattere til at uploade
nye små artikler, der egner sig til dette format.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Danmarks Pædagogiske Universitet bliver en del af Århus
Universitet
Videnskabsminister
Helge Sander har netop godkendt indstillingen
fra bestyrelserne for henholdsvis Danmarks Pædagogiske
Universitet (DPU) og Århus Universitet om, at DPU fusioneres ind
i Århus Universitet og får status som en særlig ’Danmarks
Pædagogiske
Universitetsskole’ parallelt med en ’business skole’
eller en
medicinsk skole, sådan som der er tradition for i udlandet.
Formelt
bliver det en status som et separat fakultet.
Formodentlig
en glimrende ordning for alle parter – ikke mindst
for kommende studerende.
DPU bliver
liggende i Emdrup i København, men får givet ekstra
vind i sejlende med at henvende sig til studerende fra hele landet.
Ordningen
skal træde i kræft den 1. juni 2007.
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Synes du om UndervisningsNYT ? Så send det venligst videre
til en kollega
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . .
Afmelding for fremtidige månedlige numre af
UndervisningsNYT foretages ved at gå til
www.yourmailinglistprovider.com/unsubscribe.php?undervisningsnyt
Tilmelding på www.UndervisningsNYT.com
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
UndervisningsNYT redigeres af Søren Breiting, der kan
kontaktes på breitingTAGESVÆK@dpu.dk
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
U n d e r v i s n i n g s N Y T
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Nr. 3
Januar 2004
Om undervisning
i biologi,
geografi, natur/teknik, natur, miljø og sundhed
----------------------------------------------------------------------
Institut for Curriculumforskning,
Danmarks Pædagogiske Universitet
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><> INDHOLD
<><><><><><><><>
<>
Naturfagsundervisningen under forandring
<>
Undersøgelsen om biologiundervisning i folkeskolen
<>
Feltarbejde i biologi og geografi på lærerseminarierne
<>
Forskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet
<>
Anmeldelse af webstedet Danske-dyr.dk
<>
Kommunens eget websted til naturfag
<>
Nyt om Biologforbundet - Kaskelot
<>
Børn og natur – hvorfor og hvordan?
<>
Naturfag i skolen
<>
BioTips
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<> Naturfagsundervisningen under forandring
Dette
nummer af UndervisningNYT kan passende have
overskriften ’Naturfagsundervisningen under forandring’.
Der er nemlig grøde i en række vigtige ændringer
af
undervisningen i de naturfag, vi har i grundskolen.
På
det politiske plan er den vedtagne indførelse af prøve
i
9. klasse for biologi kombineret med fysik/kemi (med
virkning fra 2006) en markering af, at elevernes udbytte af
alle naturfag er lige vigtig. – Geografi er netop også
vedtaget at skulle have prøve med virkning fra 2007.
Prøvekravet
vil på godt og ondt øve indflydelse på den
daglige undervisning i årene op til 9. klasse. De gode
sider, vi kan håbe på, er f.eks., at biologi og geografi
derved får den status, som de fortjener i elevers og
forældres bevidsthed, hvilket der er behov for ifølge den
seneste undersøgelse, se nedenfor.
Mon ikke
også prøvekravet vil medvirke til, at skolerne
tager kravet til lærerkvalifikationer endnu mere alvorligt.
Som det er nu ifølge biologiundersøgelsen, så mangler
næsten 4 ud af hver 10 biologilærere i 7.-8. klasse en
ordentlig baggrund for at tage sig af undervisningen. Dette
er især et stort problem for nyuddannede lærere uden
linjefag i biologi, som skal overleve de første år i
skolens mylder af udfordringer.
Omvendt
kan vi i følge undersøgelsen glæde os over, ar der
er rigtigt mange biologilærere, som brænder for biologi,
og
som underviser i faget af stor interesse, og fordi de ser
faget som en betydningsfuld del af skolens fagkreds.
Prøvekravet
kan også få utilsigtede kedelige virkninger for
biologiundervisningen. Bliver biologilærerne endnu mere
tilbageholdne med at bruge tid og kræfter på det praktiske
arbejde og på ekskursioner? I forvejen er der for lidt af
den slags oplivende momenter i mange læreres
biologiundervisning. Biologi og geografi må ikke gå hen
og
blive terperi ved hjælp af skolebøger alene. Begge fag
må i
høj grad være ’sanselige skolefag’.
Et andet
aspekt af naturfagene under forandring er den
stadigt større fokusering på brugen af IKT. Det gives der
nogle gode tips om nede i nyhedsbrevet.
OBS! Dette
elektroniske nyhedsbrev sendes kun til personer,
der selv har sagt ja til at modtage det.
Der er
i bunden af nyhedsbrevet instruktion i, hvordan man
stopper modtagelsen eller flytter sit abonnement til en ny
email-addresse.
Det kan
meget anbefales at ’hvidliste’ modtagelsen af
nyhedsbrevet i dit mail program, så det ikke fejlagtigt kan
blive sorteret fra af spam-filtre hos din internetudbyder
eller i din egen postkasse.
For en
sikkerhedsskyld kan jeg også anbefale dig, at du
tilmelder en ekstra email-adresse til at modtage
nyhedsbrevet som back-up. Med mit travle DPU-arbejde kan
jeg garantere dig for, at du ikke vil drukne i for mange
numre af UndervisningsNYT (smil!).
Nyhedsbrevet
er ikke et officielt organ fra DPU, men
forsøger med små midler at være til nytte for den
danske
skoleverden. Det håber jeg, også dette nummer er et bevis
på. Det vil være dejligt, hvis du hjælper med til
at sprede
budskabet om dette nyhedsbrevs eksistens, hvis du selv
finder det nyttigt. Vi vil også være glade for
tilbagemeldinger om det stof, der bringes, og forslag til
nyt stof i følgende numre.
UndervisningsNYT
har sit eget websted på
www.UndervisningsNYT.com
Søren Breiting, Redaktør
. . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . .. . . . . .
<> Undersøgelsen om biologi i folkeskolen
Forskningsrapporten
kan downloades fra adressen:
www.undervisningsnyt.com/biologiundervisning.html
En formidlende
rapport om undersøgelsen med konklusioner og
kommentarer er netop blevet udsendt af Biologforbundet som
Kaskelot Pædagogiske Særnumre 2003 med titlen:
’Biologiundervisningens situation i folkeskolen og dens
fremtid’ skrevet af søren Breiting og Finn Mogensen.
Således
lyder pressemeddelelsen fra DPU om resultaterne af
biologiundersøgelsen:
Folkeskolernes
biologiundervisning kan styrkes uden at hæve
timetallet, fremgår det af ny undersøgelse. Rapportens
forfattere anbefaler, at lærernes faglighed forbedres, og
at skolerne etablerer faglige miljøer. Forskerne tror ikke,
at indførelse af prøver alene løser problemet.
I et forsøg
på at styrke et af folkeskolens små, oversete
fag får biologi fra 2006 status af prøvefag. Men ifølge
en
ny rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet og CVU Vest
er der behov for at gå mere gennemgribende til værks, hvis
det reelt skal lykkes at hæve kvaliteten af
biologiundervisningen. Ifølge rapportens forfattere, lektor
Søren Breiting fra Danmarks Pædagogiske Universitet og
lektor Finn Mogensen fra CVU Vest er det prisværdigt, men
ikke tilstrækkeligt, at indføre en prøve i 9. klasse.
Forfatterne
peger i stedet på, at der først og fremmest er
behov for at hæve kvaliteten af undervisningen ved at
styrke lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger.
Biologilærerne skal have meget bedre adgang til
efteruddannelse, og nyuddannede lærere uden biologi som
linjefag bør slet ikke undervise i faget. I dag har kun
ganske få biologilærere taget en efteruddannelse, selv om
40 procent af folkeskolens biologilærere ikke har haft
biologi på seminariet. Resultatet er, at
biologiundervisningen i landets skoler er af meget
svingende kvalitet.
Hensigten
med undersøgelsen har været at tage pulsen på
biologiundervisningens situation i 7.-8. klasse.
Besvarelserne fra lærere og ledere på hver tiende danske
folkeskole viser, at selv om mange biologilærere er
entusiastiske over for deres fag, er der også et stort
gennemtræk blandt især nyuddannede lærere uden den
fornødne
faglige baggrund og interesse for biologiundervisning.
”Generelt synes undervisningens kvalitet at svinge meget
fra klasse til klasse. Biologiundervisningen er ikke så
alsidig og afvekslende, når den foretages at en lærer, som
er blevet pålagt biologi,” siger Søren Breiting fra
DPU.
Rapporten
'Biologiundervisningens situation i folkeskolen
og dens mulige fremtid’ tegner et billede af
biologiundervisningen som overset i folkeskolens
fagtrængsel. Faget deler dermed skæbne med geografi og
samfundsfag, der har samme beskedne timetal.
Men ifølge
Søren Breiting og Finn Mogensen kan biologiundervisningen
styrkes og blive mere inspirerende og vedkommende uden, at
timetallet hæves. De to forskere giver 13 anbefalinger, der
kan hæve fagligheden, fagets status og opbakningen blandt
skoleledere, lærere, forældre og elever.
1. Gør
biologilærernes mulighed for relevant efteruddannelse
meget bedre.
2. Sæt
ikke nye lærere uden linjefag eller interesse for biologi
til at undervise i biologi.
3. Støt
oprettelsen af fagudvalg på skolen.
4. Styrk
udviklingen af en naturvidenskabelig kultur på skolen.
5. Gør
biologiundervisningen mere synlig på skolen.
6. Giv
biologi de bedst mulige lokale- og
udstyrsmæssige rammer
7. Inddrag
udnyttelse af biologisk viden i erhvervslivet.
8. Informer
og inddrag forældrene
9. Inddrag
eleverne i beslutningsprocesser
10. Inddrag
eleverne i evaluering af biologiundervisningen
11.Udnyt
skolens nærmiljø til biologiundervisning
12. Opret
en naturklub på skolen.
13. Følg
med i fagdiskussionerne, f.eks i Biologforbundets
tidsskrift og på deres webside.
Tidligere
undersøgelser har vist, at kun 52 procent af de
danske elever giver udtryk for, at de kan lide at lære
biologi, mens de tilsvarende tal for Island er 59 procent
og i Sverige 63 procent.
Andre
undersøgelser har påpeget,at danske skoleelever
ikke når så langt som deres jævnaldrende i andre
lande med hensyn til grundlæggende
videnskabelig forståelse af naturen. Det gælder både
miljøproblemernes kompleksitet og faktuel ”hard-core”
viden
om for eksempel drivhuseffekt og økologisk
landbrugsproduktion.
I den
internationale PISA-undersøgelse fra 1999 af
elevernes færdigheder lå danske elevers
præstationer under OECD-gennemsnittet og gennemsnittet i de
øvrige nordiske lande. Det gjaldt ikke kun de
biologisk-faglige områder, men også de øvrige undersøgte
naturvidenskabelige temaer.
Baggrund:
Datamaterialet er baseret på spørgeskemaer fra 10
procent af de danske folkeskoler indsamlet i 2000.
Undersøgelsen
er foretaget af Søren Breiting, Danmarks
Pædagogiske Universitet og Finn Mogensen, Center for
Videregående Uddannelse Vest i samarbejde med de øvrige
medlemmer af Undervisningsministeriets netværksgruppe for
biologi: Eigil Larsen, Undervisningsministeriet, Lisbeth
Bering, N. Zahles Seminarium, Keld Nørgaard, Pædagogisk
Center, Ballerup, Bo Jensen, Langelinieskolen, Østerbro,
samt Finn Sandby Hansen, Biologforbundet.
Lektor
Søren Breiting fra Danmarks pædagogiske Universitet
kan kontaktes for kommentarer til undersøgelsen på 88 88
91 34, mobil: 25 32 65 88, breitingTAGESVÆK@dpu.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Feltarbejde i biologi og geografi på lærerseminarierne
Der har
gennem to år fundet et udviklingsarbejde sted på 4
lærerseminarier i samarbejde med forskere på DPU om
udvikling af feltarbejdet i linjefagsuddannelserne for
biologi og geografi.
Det er
der nu kommet en bog ud af med 8 praksisbeskrivelser
fra 3 seminarier: Aalborg (Jette Schmidt og Frede
Sørensen), Hjørring (Ole Storm) og Odense seminarium (Cita
Nørgaard og Poul Kristensen). De beskriver meget
forskellige tilgange til, hvordan feltarbejdet kan
planlægges og gennemføres. Her er der mange gode tanker
og
ideer til inspiration, ikke blot for seminarielærere, men
også til folkeskolens lærere.
Foruden
det konkrete udviklingsarbejde på seminarierne er
der blevet foretaget spørgeskemaundersøgelser om
feltarbejdets placering i studieplanerne for landets
seminarier, samt de studerendes forestillinger om
feltarbejdets betydning i folkeskolen.
Alt i
alt meget stof til det videre fagdidaktiske og
praktiske arbejde med feltarbejde i biologi og geografi.
Rapporten:
’Feltarbejde i biologi- og
geografiundervisningen på lærerseminarierne’ er redigeret
af Kirsten Nielsen, Søren Breiting og Annemarie Møller
Andersen og kan anskaffes ved henvendelse til Kirsten
Nielsen, DPU, på kirstenTAGESVÆK@dpu.dk
. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
<> Forskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet
Det er
nu blevet let at søge efter publikationer og andre
produkter, der er resultat af forskning ved Danmarks
Pædagogiske Universitet. Blot gå til
http://forskning.dpu.dk/ Og skriv et navn eller søgeord i
boksen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . .
<> Anmeldelse af webstedet Danske-dyr.dk
Webstedet
danske-dyr.dk kalder sig ’Danmarks bedste sted om
danske dyr’. Det lover jo godt, når behovet er at søge
den
nyeste viden om danske dyr til undervisningen i skolen.
Med et
omfang, der nu er oppe på behandling af 400 dyr i
ikke mindre end 6.000 tekster og 5.000 billeder er det da
også et meget omfattende websted, der er udviklet. Der er
ikke tale om en webportal, sådan som vi kender det fra
Miljøedderkoppen (www.miljoeedderkoppen.dk) og www.muu.dk ,
men om en slags online dyreleksikon. Her kan eleverne slå
et dyrenavn op, og som standard er oplysningerne inddelt i
separate sider efter indledningen om henholdsvis udseende,
udbredelse, føde, levevis formering og fakta. Desuden vises
’dyr, der ligner’.
Man kan
også bede om at se hele teksten
med billeder som en lang side. Hver webside er forsynet
med et tilhørende billede af dyret i relation til det
pågældende emne. Det er også muligt at se alle billederne
samtidig, og ved at klikke på et af dem at se det i en pæn
forstørrelse. Der er et udbredelseskort, der viser dyrets
udbredelse i Danmark.
Mens man
er på siden for et dyr, vil menuen til venstre
også vise eksempler på dyr, der æder det pågældende
dyr, eller som det pågældende dyr æder. Herved
får eleverne mulighed for at se det enkelte dyr som et led
i fødekæder. En meget vigtig funktion til skolebrug er,
at
der findes en udgave med let-læsningstekst af siderne også.
Denne er fint delt op i korte afsnit i en smal spalte, og
har lange sammensatte ord med bindestreg. Den egner sig
fint til skærmlæsning.
Det er
også muligt at komme til oversigter over typiske dyr
i biotoperne: Skov Blandingsskov (Løv og nål) Løvskov
Nåleskov Skovbryn Vandløb Bæk Flod Å By Bebyggelse
(Bolig/industri) Have Park Åbent land Andre marker Eng
Græsmark Hede Kornmark Krat Levende hegn Overdrev Roemark
Stillestående ferskvand Ellesump Mose Sø Vandhul Kyst Brak
klippekyst Fjord/strandsø Klinter Klit Marsk Salt
klippekyst Sandstrand Stenstrand Strandeng Vadehav Hav Brak
Salt Fjeld Højfjeld (over trægrænsen) Lavfjeld
De såkaldt
danske dyr indskrænker sig ikke kun til vildtlevende dyr,
idet der også findes kategorierne, ’husdyr’ og ’kæledyr’,
som jo er populære i undervisningen, ikke blot i
natur/teknik og biologi.
Der er
p.t. gode artikler blandt andet om Fødekæder, Hvor
er dyrene om vinteren?, Nye dyr i Danmark, Farlige dyr i
Danmark, Vandhuls-akvariet, og mange flere er planlagt.
Hver artikel er delt op i en række passende afsnit, og
hvert afsnit begynder med en ’manchet’, dvs. et par linjer
med essensen af afsnittet, ligesom i aviser.
I slutningen
af artiklen er der et kort afsnit, der henvender sig
direkte til eleven. Under ’Hvordan klarer dyrene sig om
vinteren’ hedder afsnittet: Hvordan klarer du vinteren? –
Gør du noget anderledes, når det bliver vinter?’
Teksterne
i disse artikler er mere krævende læsning end under de
enkelte dyr, så de vil nok mest blive læst, hvis de printes
ud. De findes heller ikke i øjeblikket i letlæsningsudgave.
Jeg har
ikke prøvet at lix´e teksterne, men min
fornemmelse er, at disse artikler også har et betydeligt
højere lix-tal, og dermed både er vanskeligere at læse
og
at forstå, end teksterne om arter. Personligt ville jeg
have foretrukket teksterne på siderne i en smallere
spaltebredde for at lette læsningen. Det er faktisk ret
krævende at læse selv afsnit på 5 linjer i denne bredde.
Heldigvis
er siderne forsynet med en ’Udskriv’-funktion,
som giver udskrifter uden menuerne inkluderet. Her er det
kun tilsyneladende muligt at knibe siden sammen, så teksten
bliver smallere. Resultatet bliver under alle
omstændigheder, at der udskrives en nydelig side, men med
lovligt lange linjer, hvor de ikke afkortes af
illustrationer.
Selv om
det nok teknisk er et problem, ville disse
udskriftsider blive meget nemmere at gå til for eleverne,
hvis de bliv opdelt i en tekstspalte til venstre og en
illustrationsspalte til højre. Selvfølgelig med billederne
ud for de relevante tekster.
Med tiden
kan det nok svare sig at gå mange tekster
endnu engang igennem med henblik på at lette sproget.
Det er jo noget af en uendelig proces, men fordelen
i det online medium er jo netop, at man ikke
’hænger på førsteudgaven’ på samme
måde som med trykte
medier.
– Der vil ikke være noget førsteoplag, der skal
makuleres, hvis der skal ændres små eller store ting i
teksterne!
Foruden
den alfabetiske liste over dyrene, er der to
søgefunktioner: På den ene kan man søge på
en dyreart, og
på den anden søger man på stikord i hele teksten.
Det er
meget nyttige funktioner, som eleverne vil bruge flittigt
og opdage, hvor vigtigt det er, at de kan stave rigtigt,
trods moderne hjælpemidler som stavekontrol.
Så
vidt jeg kan se, kan søgefunktionen efter dyreart ikke altid
anvendes på grupper af dyr. Jeg prøvede for eksempel ’mide’
og ’mider’, men ingen af dem gav resultat, selv om
skovflåten er behandlet, og den er jo en blodsugende mide.
Det er ikke noget at rynke på næsen af, for der vil
altid kunne findes eksempler på søgninger, hvor de ikke
giver resultat, og det er noget eleverne skal lære, at de
må huske på synonymer og lignende, når de skal søge
på
Internet. Når dette læses, skulle dette søgeord være
tilgængeligt. Redaktøren oplyser, at de netop gør
sig umage
for at bruge de ord, som eleverne selv bruger i søgninger.
Der er
også aktuel inspiration om den løbende måned,
ligesom man kan søge på de andre måneder, og der
er en
dagens historie om et dyr.
Ind til
videre er der beskrivelser af 3 oplagte
undervisningsforløb: Livet i skovbunden, Livet omkring
skolen, Livet i haven, som vil være en god hjælp til mange
lærere. De bygger på de relevante CKFer fra
undervisningsvejledningerne. Det ville være fint, hvis der
også kunne tilføjes lidt litteraturhenvisninger, så
hverken
danske-dyr.dk eller læreren behøver at skulle opfinde alt
på ny. Det er trods alt sådan, at de fleste lærere
ikke
især forbereder sig foran skærmen.
Generelt
er der glimrende billeder, hovedsageligt fra
Biofoto og Ole Fogh Nielsen, om end, der ikke er så mange
pragtbilleder. Som noget enestående må billederne frit
downloades og bruges i undervisningen.
Som supplement
til billederne er der levende billeder
som video-klip, samt lydklip, der er tilgængelige
for nogle af arterne, for eksempel for solsorten.
Mon ikke det er fint for eleverne at kunne se en spurvehøg
i flugten, som hjælp til at identificere den?
Eller hvad med at nyde den gamle hvidhalede havørn
på en stump video lige ved hånden?
Endelig
er der mulighed for at tage en quiz (faktisk flere
valgmuligheder), hvoraf én omtales som svær, samt ’en
gode
historie’, i øjeblikket en række om havens fugle.
Teksterne
i Danske-Dyr.dk er skrevet af en lang række
mennesker, der selv om de har deres specialer, alle kender
formidlingens kunst.
Det er
et meget omfattende arbejde at udvikle sådant et
websted. Det er ikke nok at få skrevet gode tekster og
fremskaffe de relevante fotos og andre illustrationer.
Selve funktionaliteten er i sig selv et udviklingsarbejde
for at nå frem til overskuelige navigationsmuligheder af
passende dybde uden at de bliver for uoverskuelige. Dette
er efter min vurdering lykkedes nærmest perfekt.
Niveaudelingen
er designet således: Svært (blåt), hvor
informationerne er udvalgt og skrevet til elever fra
4.klasse og op Let (grønt) – som henvender sig til elever
fra (0.)1.-3. klassetrin
Til det
videre arbejde, ud over at tilføje mange flere
arter (der er planlagt 150 mere) og artikler, kunne jeg
ønske mig mere om dyrenes adfærd. Det er et af de områder,
som børnene kan blive meget optagede af, og hvor en
biologisk forståelse kan hjælpe eleverne ud over den
intuitive antropomorfistiske tolkning, som f.eks. ’hvor er
de dog kloge’.
Ind til
nu er dyrenes adfærd især behandlet
i forbindelse med fødesøgning, og mere
årstidsprægede aspekter af dyrenes opførelse som
træk og
valg af yngleplads, foruden de nyttige videoklip og
lydklip.
Lidt mere
og gerne med illustrationer om adfærden i
forbindelse med yngletiden ville være nyttigt. Dyr som
toppet lappedykker, blishøne, hættemåge og solsort
ville
være fine skoleeksempler på arter med let observerbar
adfærd i yngletiden, og med gode positurer og signaler.
Signaler i forbindelse med angreb og flugt er gode
indfaldsvinkler i undervisningen.
Et års
privat abonnement koster 299 kr. altså svarende til
en håndbog. Et skoleabonnement for en skole med 201-400
elever koster 2400 kr., hvis man tegner sig for en treårig
periode. Det er ikke mange traditionelle skolebøger man kan
købe til den pris. Det er billigere, hvis alle kommunens
skoler tegner et samlet abonnement. Til afprøvning kan man
få et gæsteabonnement gratis i 14 dage.
Et meget
fint materiale, som da også promoveres i
samarbejde med WWF. Hvis ikke man på skolen er indstillet
på at bruge den slags online faciliteter, ser det meget
sløjt ud for de initiativer, der forsøger at frembringe
danskproducerede undervisningsmaterialer online. Der er
over 30% af landets grundskoler, der har abonnement, så det
tyder på, at Danske-Dyr.dk bliver værdsat.
Anmeldt
af Søren Breiting
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Kommunens eget websted til naturfag
Et af
projekterne under Undervisningsministeriets satsning
på IKT i naturfagsundervisningen har udviklet et fint
websted Net og Natur www.NetOgNatur.dk
Det er
udviklet til at passe til skolernes arbejde med
natur og lokalmiljø i Lyngby-Taarbæk kommune nord for
København. Men det kan også bruges af andre.
Desuden
det kan give inspiration til lignende initiativer i
andre kommuner eller regioner af landet, så man ikke
starter på bar bund med struktur og ideer.
På
NetOgNatur.dk er der f.eks. oplæg til arbejde med
Dyrehaven, Mølleåen og marinbiologi i Øresund.
Webstedet
henvender sig både til eleverne i folkeskolen og
til deres lærere, som også får råd og hjælp.
For arbejdet i
kommunen har det især været frugtbart med et nært
samarbejde med naturskolen i Raadvad
www.raadvadnaturskole.dk ved naturskoleleder Dorrit
Hansen.
Undervisningsministeriets
forskellige projekter til
udvikling af IKT og naturfagsundervisnings samles på
webstedet www.itmf.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Nyt om Biologforbundet - Kaskelot
Biologforbundet
har i mere end 20 år udsendt to
tidsskrifter: ’Det lille Kaskelot’ med faglige artikler
om
biologi, miljø og sundhed, og de ’Pædagogiske Særnumre’.
De
sidste havde i mange år et karakteristisk orange omslag i
A4 format, som mange biologilærere vil have et nært forhold
til stadigvæk. De store Pædagogiske Særnumre blev
i en
årrække afløst af ’Kaskelot PS’ i et
mindre format.
I slutningen
af 2003 har Biologforbundet fundet det
nødvendigt at omdesigne deres tidsskriftsudgivelser: Der
udgives nu kun et egentligt tidsskrift: Kaskelot, som til
gengæld har fået en kraftig ansigtsløftning i form
af
større format og mere glittet udstyr. Selv om det hermed er
blevet et endeligt farvel til to hovedstøtter for
biologiundervisningen for os gamle nostalgiske
biologilærere, så lover det nye Kaskelot godt for
fremtiden. Det vil, som allerede de første numre viser,
indeholde både faglige og pædagogiske artikler til alle
os,
som arbejder med biologi-, miljø- og sundheds-undervisning,
samt natur/teknik.
Lejlighedsvis
vil der stadigt blive udsendt ’Pædagogiske
Særnumre’, men de vil have karakter af tematiske
udgivelser, som for eksempel det netop udgivne nummer:
’Biologiundervisningens situation i folkeskolen og dens
fremtid’
Biologforbundets
websted findes på www.biologforbundet.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Børn og natur – hvorfor og hvordan?
Bogen
’Børn og natur – hvorfor og hvordan? – om naturfaglig
dannnelse for børn og unge’ rummer indlæg fra en
konference
afholdt den 9.-10. april 2003.
Den er
redigeret af Jørgen Løye Christiansen, Trine Hyllested,
Søren Nielsen, Albert Chr. Paulsen og Birthe Petersen.
Den kan fås ved henvendelse til
Videnscenter for Naturfaglig Dannelse. CVU Sjælland, Holbæk
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . .
<> Naturfag i skolen
Tidsskriftet
Pædagogisk Orientering udsendte ved forrige
årsskifte et temanummer om naturfag i skolen, der stadig er
meget aktuelt. Det består af artiklerne:
Eleverne
udforsker Af Ole Aarsdal
Kunsten
at fiske - almendannelse, demokrati og naturfag Af
Dorthe Junge
Klare
Naturfaglige mål Af Eigil Larsen
Den naturfaglige
kerne Af Søren Breiting
En mangesidig
indsats Af Keld Nørgaard
NaturFagteam
Af Eigil Larsen
Naturfaglig
efteruddannelse - et tilbud om sammenhæng af
Ole Goldbech
Pædagogisk
Orientering 6/2002: Naturfag i skole. 60 sider,
80,- kr. Bestilling: pofficeTAGESVÆK@post.uni2.dk eller Tlf. 3962
2488 Hjemmesiden: www.po.ffw.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<> Problemer med ’Biotips’
Den tidligere
omtalte service Biotips, hvorved man ved at
sende en blank email til email-adressen, ville få tilsendt
en ugentlig mail med tips til sin biologi- og
naturundervisning har desværre været ude af drift i nogle
måneder på grund af tekniske vanskeligheder. Jeg arbejder
på at få den i gang igen snarest. Når den igen virker
kan
du prøve den ved at sende en blank email til
biotips1@quicktell.com
Søren
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . .
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Synes
du om UndervisningsNYT ? Så send det venligst videre
til en kollega
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . .
Afmelding
for fremtidige månedlige numre af
UndervisningsNYT foretages ved at gå til
www.yourmailinglistprovider.com/unsubscribe.php?undervisningsnyt
Tilmelding
på www.UndervisningsNYT.com
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . .
UndervisningsNYT
redigeres af Søren Breiting, der kan
kontaktes på breitingTAGESVÆK@dpu.dk
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
U n d
e r v i s n i n g s N Y T
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Nr. 2
Juni 2002
Om undervisning
i biologi, geografi, natur/teknik, natur, miljø og sundhed
----------------------------------------------------------------------
Institut
for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><>
INDHOLD <><><><><><><><>
<>
Fra redaktøren
<>
Flere resultater fra undersøgelsen om biologiundervisning
<>
Naturoplevelser, naturvejledning og didaktik
<>
Har du lagt mærke til dette?
<>
Konference om naturformidling og bæredygtighed
<>
Forskningsprogram om Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU
<>
Portal om Naturen
<>
Klare mål for biologi, geografi og natur/teknik
<>
Danske navne på edderkopper
<>
Miljøedderkoppen er flyttet
<>
Få tilsendt 'Biotips' pr. email
<>
Biologforbundets hjemmeside
<>
En portal om ulande til undervisningen
<>
Miljøundervisning i Thailand
<>
Om UndervisningsNYT
Tidligere
numre af UndervisningsNYT kan læses på:
www.ymlp.com/pubarchive.php?undervisningsnyt
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<>
Fra redaktøren
Velkommen
til det andet nummer af UndervisningsNYT fra
Institut
for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske
Universitet,
der udkommer her på årets skønneste tid.
Der er
i dette nummer en række gode nyheder, som har
adresse
til de mange, der interesserer sig for naturfagene
i Danmark.
Blandt andet er der en kort omtale af en ny
phd.-afhandling
om naturoplevelsernes didaktik, som kan få
stor betydning
for naturvejledning og naturundervisning i
Danmark.
Det vil
være dejligt, hvis du hjælper med til at sprede
budskabet
om dette nyhedsbrevs eksistens, hvis du selv
finder
det nyttigt. Vi vil også være glade for
tilbagemeldinger
om det stof, der bringes og forslag til
nyt stof
i følgende numre. Du er meget velkommen til at
omtale
nyhedsbrevet på dit website eller i dit tidsskrift.
Dette
elektroniske nyhedsbrev eller ezine sendes kun til
personer,
der har sagt ja til at modtage det. Der er i
bunden
af nyhedsbrevet instruktion i, hvordan man stopper
modtagelsen
eller flytter sit abonnement til en ny
emailadresse.
UndervisningsNYT
vil med tiden få sit eget website på
www.UndervisningsNYT.com
Søren
Breiting, Redaktør
. . .
. . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. .. . . . . .
<>
Flere resultater fra undersøgelse om
biologiundervisning
I forbindelse
med arbejdet i undervisningsministeriets
netværksgruppe
for biologi blev der i foråret 2000 udsendt
spørgeskemaer
som led i at undersøge biologiundervisningens
status
og vilkår i folkeskolen. Et signalement af
situationen
for biologi kan samtidig betragtes som eksempel
på situationen
for de såkaldte små skolefag. Undersøgelsen
er foretaget
af Søren Breiting, DPU, og Finn Mogensen,
CVU-Vest.
Hver udsendelse
indeholdt skemaer til skolelederen, såvel
som til
nuværende og forhenværende biologilærere.
Materialet
bliver klart til udgivelse i løbet af sommeren.
En kort
version af undersøgelsens resultater ventes udgivet
af Biologforbundet
i år. Undersøgelsen repræsenterer
skoleledere
fra 172 skoler, d.v.s. godt 1 % af de danske
grundskoler/folkeskoler,
hvorfra der kort skal refereres.
Selv om
det overvældende antal skoler har tillagt 2
ugentlige
timer til biologi i 7. og 8. klasse (87% og 84%),
så har
omkring 10% af skolerne kun 1 ugentlig time til
biologi.
Ganske få skoler tillægger biologi flere timer.
Ifølge
skolelederne er der 20% af skolerne, hvor ingen af
de lærere,
der underviser i biologi i dette skoleår, har
linjefag
i biologi.
På 10%
af skolerne findes der ingen lærere med linjefag i
biologi,
men ellers er det typisk, at der findes mindst 1-4
biologiuddannede
lærere, og blandt undersøgelsens skoler
fandtes
der en skole med hele 13 uddannede biologilærere.
Omkring
halvdelen af skolerne har et fagudvalg specifikt
for biologi,
der står for indkøb af bøger, udstyr m.v.
På en
del af de øvrige skoler indgår biologi i fagudvalg
med natur/teknik
(10% af alle skoler). Fagudvalg fælles for
naturfagene
forekommer ikke så ofte, nemlig kun i 5% af
skolerne.
Når biologiundervisningen
skal fordeles på skolens lærere,
så sker
det efter faglig kompetence på 35% af skolerne,
eller
udtrykkeligt på baggrund af linjefagsbaggrund (16%).
På andre
14% af skolerne sker det efter interesse og lyst
eller,
på 11% af skolerne, ud fra fålærerprincippet, i
følge
skolelederne.
Til biologitilsynet
er der på skolerne afsat ø-timer, så
skolerne
fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem 0-10
timer,
11-20 timer, 21-30 timer og 31-40 timer. Næsten en
tiendedel
af skolerne har afsat mere end 40 ø-timer pr år.
På de
skoler, hvor ø-timer til biologi er lagt i en pulje
sammen
med andre fag er typiske timetal, med antallet af
skoler
i procent i parentes: 10 timer (14%), 15 timer
(10%),
20 timer (18 %), 30 timer 13%) og 40 timer (10%).
Men flere
timer forekommer også.
På knapt
2/3 af skolerne skemalægges biologiundervisningen
i biologifaglokalet.
Ellers foregår undervisningen i
biologi
mest i klassens eget lokale. Det er dog således, at
undervisningen
på knapt en tiende del af skolerne foregår i
et andet
faglokale, og så er det typisk i
natur/teknik-lokalet,
selv om også fysik, "naturfag" eller
andet
lokale bliver anvendt.
På 41%
af skolerne angiver skolelederen, at skolen kun har
et lille
eller slet intet behov for efteruddannelse af
biologilærere.
På blot 4% af skolerne anføres der at være
et stor
behov for efteruddannelse til biologi. ¼ af
skolelederne
har ikke svaret på spørgsmålet om
efteruddannelse.
Der har
inden for de seneste 5 år været behov for
efteruddannelse,
som er blevet tilgodeset på 15% af
skolerne.
Med hensyn
til skoleledernes vurdering af de
tilrådighedværende
resurser til biologiundervisningen mener
de fleste,
at der er nok til både udstyr,
lokalefaciliteter,
bøger og ekskursioner, men det er dog
sådan,
at procenterne er knapt så høje til ekskursioner og
udstyr.
Biologis
status blandt skolens lærere vurderes af
skolelederne
således, at biologi i en faldende rækkefølge
af status
kommer efter fysik/kemi, musik, natur/teknik og
historie.
Efter biologi kommer med lavere status
samfundsfag
og geografi.
¾ af skolerne
har de ugentlige timer til biologi lagt som
dobbelttimer,
resten ligger som enkelttimer (nogle skoler
har kun
1 time pr. uge), eller i sjældne tilfælde som
periodelæsning.
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . .
<>
Naturoplevelser, naturvejledning og didaktik
Naturvejlederne
udtrykker ofte, at de helst vil give deres
besøgende
nogle gode naturoplevelser. Dette felt er blevet
undersøgt
praktisk og teoretisk gennem en årrække af Søren
Kruse,
Institut for Curriculumforskning. Resultatet er en
omfattende
ph.d.-afhandling, som nok skal vise sig at blive
stående
som en milepæl i vores forståelse af
naturformidling,
miljøbevidsthed, læring og opdragelse.
Forsvaret
af afhandlingen finder sted mandag den 10. juni
kl. 14.00-17.00
i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske
Universitet,
Emdrupvej 101, København NV. Afhandlingen kan
bestilles
til senere levering hos Danmarks Pædagogiske
Bibliotek
samme sted.
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . .
<>
Har du lagt mærke til?
Antallet
af stier og markveje i det åbne land er faldet med
omkring
50% inden for de seneste 4-5 årtier, bl.a. som
følge
af de store strukturændringer såvel inden for
landbruget
som i det øvrige samfund.
Fra Nyt
fra Friluftsrådet nr. 5. nov. 2001
. . .
. . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . .. .
<>
Konference om naturformidling og bæredygtighed
Fritluftsrådet
arrangerer sammen med Skov- og
Naturstyrelsen,
den Grønne Fond og internationale
naturvejlederforeninger
en konference om "Naturformidling
som redskab
i udvikling af en bæredygtig livsstil".
Konferencen
finder sted i dagene 9.-13. september 2002,
Flere
oplysninger fås hos Susanne Faurholdt,
Conf2002TAGESVÆK@friluftsraadet.dk
Hjemmesiden:
www.interpretation2002.dk
Fra Nyt
fra Friluftsrådet nr. 5. nov. 2001
. . .
. . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
. . . . . . .
<>
Forskningsprogram om Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU
Bjarne
Bruun Jensen er blevet indstillet som professor til
Forskningsprogrammet
for Miljø- og Sundhedspædagogik.
Bjarnes
emailaddresse er bjbjTAGESVÆK@dpu.dk .
. . .
. . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. .. . . . .
<>
Portal om Naturen
www.Natur.dk
er en portal under Miljøstyrelsen, som
informerer
grundigt om en række miljøforhold. Der ligger
allerede
nu mange gode bidrag om miljøproblemer og andet
vedr.
jord, luft, hav, ferske vande, dyr og planter. Hvis
der bliver
økonomi til det, vil dette website vokse
yderligere
i fremtiden. Folkeskolens ældste elever vil
kunne
søge mange oplysninger heri, men mange tekster er for
svære
til de yngre elever.
. . .
. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . .
.
<>
Klare mål for biologi, geografi og natur/teknik
Så ligger
de nye klare mål parat til at gøre nytte for
planlægningen
i de forskellige skolefag på
http://www.klaremaal.uvm.dk/
På denne hjemmeside gengives
de tekster,
der bestemmer og vejleder om undervisningen i
folkeskolen,
idet Klare Mål er et initiativ, der skal
styrke
og præcisere fagligheden i folkeskolen.
Teksterne
er grundlaget for lærernes planlægning af
undervisning.
De kan samtidig anvendes af forældre, der
ønsker
at sætte sig nærmere ind i de krav, skolen stiller.
Man skal
være opmærksom på, at der er centralt fastsatte
mål for
fagene, som er ens over hele landet. Hertil kommer,
at den
enkelte kommune skal udmønte de centrale regler i
lokale
delmål, som altså kan være forskellige fra kommune
til kommune.
Delmålene fra Undervisningsministeriet er
vejledende
for kommunerne.
Teksterne
er desuden udkommet som faghæfter for de enkelte
fag.
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . .
. . . . . . . .
<>
Danske navne på edderkopper
Hvad hedder
de, alle de spændende 8 benede jægere, vi
støder
på overalt udendørs og inde?
Indtil
nu har vi for en stor del af edderkoppernes
vedkommende
måttet nøjes med de videnskabelige (latinske)
navne.
Men en ny lille publikation med mange fotos oplister
de danske
edderkopper med deres danske navne. Mange nye
navne
er blevet kreeret til lejligheden i samråd med danske
edderkoppespecialister.
Edderkopperne
er den nyeste udgivelse fra Projekt Danske
Dyrenavne,
der har til formål at standardisere og udvide
anvendelsen
af danske navne på danske smådyr til gavn for
naturformidling
og naturbeskyttelse.
'Danske
navne på danske edderkopper og mejere' af Søren
Breiting,
Jørgen Jørgensen, Karsten Schnack og Bent Troen.
Projekt
Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks
Pædagogiske
Universitet 2002. 44 sider. Kan købes for ca. 60 kr.
ved henvendelse
til Danmarks Pædagogiske Bibliotek,
Publikationssalget.
fax: 39696671, tlf.: 39663232-2364,
e-mail:bogsalgTAGESVÆK@dpb.dpu.dk
. . .
. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . .
<>
Miljøedderkoppen er flyttet
Miljøedderkoppen
findes nu på adressen:
www.miljoeedderkoppen.dk
efter flytningen fra den
fusionerede
Danmarks Lærerhøjskole. Miljøedderkoppen er en
internetportal,
som gør det let for børn og unge at finde
relevante
oplysninger om natur og miljø i Danmark og i
resten
af verden. Du kan her læse lidt mere om den:
http://www.miljoeedderkoppen.dk/OmMiljoeedderkoppen/ommiljoeedderkoppen.htm
(pas på
at få begge linjer ubrudt med).
Hjælp
venligst med at få opdateret gamle links til
Miljøedderkoppen.
Ønsker
til Miljøedderkoppen modtages meget gerne af
breitingTAGESVÆK@dpu.dk
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . .
<>
Få tilsendt 'Biotips' pr. email
Som inspiration
til biologiundervisningen påtænkes det at
udvikle
en serie praktiske og pædagogiske tips, som
automatisk
kan sendes ud til tilmeldte lærere gennem en
"autoresponder".
Man skal simpelthen sende en blank email,
fra den
emailadresse, man ønsker at modtage sine BioTips
til, og
så vil man en gang pr. uge få tilsendt et "hurtigt"
tip til
sin biologiundervisning.
Det er
tanken, at de vil komme til at dække mange
klassetrin.
Men af gode grunde vil de ikke blive timet til
årstiden,
idet man som modtager vil starte med at modtage
det første,
uanset hvornår på året man melder sig til. Man
må derfor
selv gemme de tips, man synes, skal gemmes til en
relevant
årstid.
Prøv at
sende en blank email til biotips@quicktell.com og
se, hvad
der sker. Du kan altid framelde dig kommende
BioTips.
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . .
<>
En portal om ulande til undervisningen
Mellemfolkeligt
Samvirkes webportal www.u-land.dk
indeholder
en betydelig mængde undervisningsmaterialer, som
nærmere
kan studeres på
http://www.u-land.dk/index.php?page_id=131
. . .
. . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
. . . . . . .
<>
Miljøundervisning i Thailand
Den dansk
finansierede indsats for styrkelsen af
miljøundervisnings
i Thailand har nu været i gang i godt et
halvt
år. 'SEET projektet' arbejder direkte i det
thailandske
undervisningsministerium med gode muligheder
for at
udvikle både forståelsen og den praktiske
gennemførelse
af moderne miljøundervisning. Søren Breiting
har foreløbig
været udstationeret i ca. 5 måneder på vegne
af Forskningsprogram
for Miljø- og Sundhedsundervisning,
DPU. Projektets
hjemmeside findes på adressen:
www.SEET.or.th
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Synes
du om UndervisningsNYT ? Så send det venligst videre
til en
kollega. Tak for hjælpen!
. . .
. . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . .. . .
Tilmelding
for fremtidige månedlige numre af
UndervisningsNYT
foretages ved at gå til
www.undervisningsnyt.com
. . .
. . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
. . . . . . . .
UndervisningsNYT
bringer oplysninger om
nyttige
resurser og begivenheder for undervisningen i
biologi,
geografi, natur/teknik, samt for miljøundervisning
og sundhedspædagogik.
Nyhedsbrevet er ikke et officielt
organ
fra Danmarks Pædagogiske Universitet, men forsøger
med små
midler at være til nytte for den danske
skoleverden.
UndervisningsNYT redigeres af Søren Breiting,
der kan
kontaktes på breitingTAGESVÆK@dpu.dk
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
__________
For at opsige abonnement: http://www.yourmailinglistprovider.com/unsubscribe.php?undervisningsnyt
Denne mailingliste er en service fra http://www.yourmailinglistprovider.com
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
U nd e r v i s n i n g s N Y T
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Nr. 1
November 2001
Om undervisning
i biologi, geografi,
natur/teknik, natur, miljø og sundhed
----------------------------------------------------------------------
Institut for Curriculumforskning,
Danmarks Pædagogiske Universitet
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<><><><><><><><>
INDHOLD <><><><><><><><>
<>
Velkommen
<>
De første resultater fra undersøgelse om biologi
<>
Omstruktureringen fra DLH til DPU
<>
Forskningsprogram om Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU
<>
Forskningsenheden for naturfag, DPU
<>
Portal om miljøundervisning, MUU-portalen
<>
Nye klare mål for biologi, geografi og natur/teknik
<>
Få tilsendt 'BioTips' pr. email
<>
Miljøedderkoppen flytter og styrkes
<>
Konference om bioteknologi og biologiundervisning
<>
Vingeslag, et interaktivt TV program om fugle
<>
Nordisk forskersymposium om undervisning i naturfag i
juni 2002
<>
Miljøundervisning i Thailand
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
<>
Velkommen
Velkommen
til første nummer af UndervisningsNYT fra Institut for
Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Dette
elektroniske nyhedsbrev eller ezine sendes kun til personer, der
selv har sagt ja til at modtage det. Der er i bunden af
nyhedsbrevet instruktion i, hvordan man stopper modtagelsen
eller flytter sit abonnement til en ny emailadresse.
Nyhedsbrevet
bringer oplysninger om nyttige resurser og
begivenheder for undervisningen i biologi, geografi,
natur/teknik, samt for miljøundervisning og sundhedspædagogik.
Nyhedsbrevet er ikke et officielt organ fra DPU, men forsøger
med små midler at være til nytte for den danske skoleverden. Det
håber vi, allerede dette første nummer er et bevis på.
Det har
taget lang tid, at få dette første nummer ud. I første
omgang mistede vi alle de emailaddresser, der var blevet
registreret som tilmeldte på postserveren. Dernæst har
overgangen fra Danmarks Lærerhøjskole til Danmarks Pædagogiske
Universitet naturligvis været en større omgang for alle
involverede, ikke mindst knyttet til sammenlægningen af tre
institutioners websites og IT systemer m.v. Endelig har det
taget tid at samle de første abonnenter.
Det vil
være dejligt, hvis du hjælper med til at sprede
budskabet om dette nyhedsbrevs eksistens, hvis du selv finder
det nyttigt. Vi vil også være glade for tilbagemeldinger om det
stof, der bringes og forslag til nyt stof i følgende numre.
Nyhedsbrevet vil blive udsendt uregelmæssigt, men vi stiler mod
en månedlig udsendelse. UndervisningsNYT vil med tiden få sit
eget website på www.UndervisningsNYT.dk
Søren Breiting, Redaktør
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
De første resultater fra undersøgelse om biologi
I forbindelse
med arbejdet i undervisningsministeriets
netværksgruppe i biologi blev der i foråret 2000 udsendt
spørgeskemaer som led i at undersøge biologiundervisningens
status og vilkår i folkeskolen. Et signalement af situationen
for biologi kan samtidig betragtes som eksempel på situationen
for de såkaldte små skolefag. Undersøgelsen er foretaget af
Søren Breiting, DPU, og Finn Mogensen, CVU-Vest.
Der blev
udsendt spørgeskemaer til ca. 1% af alle skoler i
landet. Hver udsendelse indeholdt skemaer til skolelederen,
såvel som til nuværende og forhenværende biologilærere. Der er
tilbagemeldinger fra ca. halvdelen af skolerne (nemlig 172).
Materialet er endnu ikke færdigbearbejdet, men nogle tendenser
kan trækkes frem.
Ifølge
undersøgelsen synes flertallet af biologilærere at have
den relevante baggrund for undervisningen i form af en
linjefagseksamen eller anden supplerende uddannelse. Men det er
også værd at bemærke, at næsten 4 ud af hver 10 lærere, der
underviser i biologi ikke har biologi eller supplerende
uddannelse som baggrund. Samtidig har kun få været på
efteruddannelse affødt af indførelsen af 1993-loven med meget
væsentlige ændringer for biologi, herunder elevernes
undervisning før 7. klasse.
Mange
af biologilærerne i undersøgelsen er entusiastiske over
for deres fag, biologi. Således angiver mere end 6 ud af 10, at
de underviser i biologi på grund af faget og undervisningen. Kun
ganske få angiver, at de er blevet pålagt at undervise i
biologi. Undersøgelsen kan heldigvis ikke understøtte det
synspunkt, at biologi bruges som fag til at ”fylde skemaet op
med”.
I forlængelse
af dette viser undersøgelsen også, at den typiske
biologilærer både har haft (63%) og har (80%) klassen, de
underviser i biologi i, til andre fag. Det typiske er her, at
læreren har haft klassen til dansk, matematik eller natur/teknik
før, og at læreren nu også har klassen i geografi, dansk eller
matematik.
Undersøgelsen
tyder også på, at mange lærere føler sig isolerede
i forbindelse med at indgå i faglige team, hvor der er lejlighed
til at diskutere fagets muligheder og problemstillinger. Således
angiver 2/3 af biologilærerne, at de ikke i år deltager i et
fagligt team med andre biologilærere.
Som svar
på det åbne spørgsmål om, hvad de senest har arbejdet
med som emne/tema i biologiundervisningen, er i særlig grad to
typer emner i fokus. De fleste (25%) angiver nogle temaer, der
knytter sig til menneskets kropsfunktioner og sundhed, mens 20%
af lærerne skriver, at de inden for den seneste tid har arbejdet
med udvalgte danske eller udenlandske biotoper. Emner, der
vedrører de moderne bioteknologier eller aktuelle
miljøproblemer, brillerer ved kun at blive angivet af
henholdsvis mindre end 1% og 5% af lærerne for de 2 klassetrin.
Det praktisk/eksperimenterende
aspekt i biologiundervisningen
spiller en mindre rolle for langt de fleste biologilærere.
Således angiver kun ca. 1/6 af lærerne, at de en gang om ugen
inddrager dette aspekt, mens resten gør det ca. 1 gang om
måneden (46%) eller sjældnere (38%). I bemærkningerne til dette
spørgsmål angiver nogle lærere, at forskellige former for
begrænsninger er grunden til denne relativt lave hyppighed af
praktisk/eksperimenterende biologiundervisning: lokalet, klassen
eller manglende personlige forudsætninger.
Undersøgelsen
peger på, at det ikke er hyppigt, eleverne kommer
på ekskursion eller virksomhedsbesøg, bortset fra hos et
mindretal af lærere. Således har ca. ¼ af klasserne både på 8.
og 9. klassetrin på spørgetidspunktet (maj måned) ikke været på
en eneste ekskursion eller et virksomhedsbesøg. Flertallet af de
øvrige har været uden for klassen 1-3 gange i løbet af
skoleåret, mens enkelte klasser har været det mere ofte.
Biologilæreren
synes ikke, at der er grund til at påskønne den
viden og øvrige baggrund, som eleverne møder med til 7. klasse
fra blandt andet undervisningen i natur/teknik. Således mener
kun 7%, at eleverne i høj grad bringer viden med sig fra
natur/teknik-timerne. Meget tæt på halvdelen udtrykker, at det
kun i mindre eller ringe grad er tilfældet.
Der er
således mange aspekter af biologiundervisningens status
og situation, som med denne undersøgelse kan blive sat på
dagsordenen, når undersøgelsen er afsluttet. Vi vil løbende
komme med flere delresultater fra undersøgelsen i
UndervisningsNYT.
Der er
tidligere lavet en noget lignende undersøgelse af
situationen for geografi i folkeskolen. Den er beskrevet i
”Geo-spørg '98, En spørgeskemaundersøgelse af
geografiundervisningen i folkeskolen 1998/99. Gennemført af
Netværksgruppen i geografi.” Geografforlaget 2000
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Omstruktureringen fra DLH til DPU
Med virkning
fra 1. juli 2000 blev de tre institutioner Danmarks
Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagogiske institut (DPI) og
Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) fusioneret til at udgøre Danmarks
Pædagogiske Universitet (DPU). Hertil kommer den samtidigt
etablerede selvstændige institution Learning Lab Denmark (LLD).
En så omfattende omstrukturering kræver blod, sved og måske
tårer, men den er nu vel gennemført på stort set alle områder.
En konsekvens
af fusionen var en helt ny institutstruktur, samt
en mere rent akademisk fokusering på traditionelle universitære
opgaver. Således blev hele DLHs omfattende kursusvirksomhed i
princippet lagt ud til nydannede centre for videregående
uddannelser (CVUer), der i øjeblikket er under etablering rundt
om i landet. Medarbejdere fra de fusionerede 3 institutioner
fordelte sig efter ønske på de nye institutter, hvoraf langt de
fleste, der interesserer sig for dette nyhedsbrevs områder,
placerede sig i Institut for Curriculumforskning.
Den akademiske
fokusering betyder, at etableringen af nye
forskningsprogrammer o. lign. har været en meget vigtig proces
på universitet. De to indsatser, som er mest relevante for
læserne, bliver behandlet længere nede i nyhedsbrevet.
DPU har
5 institutter:
· Institut for curriculumforskning
· Institut for pædagogisk psykologi
· Institut for pædagogisk sociologi
· Institut for pædagogisk antropologi
· Institut for pædagogisk filosofi
DPU har
webaddressen www.dpu.dk, men der kan stadigt findes de
fleste tidligere informationer fra det nedlagte DLH på
www.dlh.dk og specielt for ”vore” fag på
http://www.dlh.dk/bio/index.html
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Forskningsprogram om Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU
Programmets
fokus er miljø- og sundhedspædagogik set i
samfundsperspektiv. Formålet er at bidrage med pædagogisk
forskning, der kan analysere, kvalificere og udvikle miljø- og
sundhedspædagogik, nationalt og internationalt, ud fra den
opfattelse, at udvikling af kompetence til handling og
forandring i forhold til miljø- og sundhedsproblemer er en
aktuel og vigtig udfordring.
Opfyldelsen
af formålet kræver et samspil af almenpædagogiske,
filosofiske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige,
psykologiske og fagdidaktiske analyser, som kan bidrage til
tolkning af de udfordringer, pædagogikken står over for inden
for dette område.
Programmet
omfatter problemstillinger, der knytter sig til hele
det pædagogiske felt, herunder folkeskole, gymnasium og
voksenuddannelse, og til det omgivende (lokal)samfund og dettes
institutioner. Endelig omfatter programmet et internationalt
perspektiv, idet danske forhold sammenholdes med udvikling og
traditioner i andre lande og kulturer. Dette opfyldes dels ved
et engagement i projekter i den tredje verden (se sidst i
nyhedsbrevet), dels gennem et udstrakt netværkssamarbejde med
udenlandske kolleger og forskningsinstitutioner.
Bjarne
Bruun Jensen er udpeget som leder af Forskningsprogrammet
for Miljø- og Sundhedspædagogik.
Bjarnes
emailaddresse er bjbjTAGESVÆK@dpu.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Forskningsenheden for naturfag, DPU
Forskningsenheden
for naturfagsdidaktik skal danne ramme for den
fortsatte udvikling af naturfagsdidaktik ved Danmarks
Pædagogiske Universitet i nært samspil med kolleger i ind- og
udland.
Opgaverne
for enheden er:
- At være samlings- og inspirationsenhed for de forskere, der arbejder
med naturfagsdidaktik.
- At være administrativ enhed for naturfagsdidaktik, således at
samarbejder med andre forskningsinstitutioner og centre kan etableres.
- At facilitere etablering af forskningssamarbejder både internt og
eksternt.
- At arrangere forskerseminarer, forskerkurser, konferencer og
forelæsninger.
- At medvirke til udarbejdelse og gennemførelser af uddannelser i
naturfagsdidaktik på master-, kandidat- og ph.d.- niveau.
- At arrangere besøg af gæsteforskere.
Helene
Sørensen er blevet udpeget som leder og kontaktperson af
Forskningsenheden for Naturfag.
Helenes emailaddresse er heleneTAGESVÆK@dpu.dk
Vi vil
senere bringe nyt fra forskningsenheden for naturfag, som
en række DPU forskere er engagerede i.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Portal om miljøundervisning, MUU-portalen
I slutningen
af september åbnede en ny webportal, som skal
hjælpe lærere i folkeskole, gymnasium, HF og erhvervsuddannelser
med at finde lødige informationer om dansk natur og miljø til
deres undervisning. Adressen er www.MUU.dk
Sådan
skriver de selv om denne nye vigtige hjælp til
undervisningen: ”Hvad er MUU ? MUU er Miljø- og
Energiministeriets nye portal til MiljøUndervisning og
-Uddannelse. Portalen skal gøre det lettere for lærere at finde
og bruge Internettets mange informationer i miljøundervisningen.
MUU er et af Miljø- og Energiministeriets tiltag for at hjælpe
undervisere med at indarbejde det grønne islæt i undervisningen.
Den daglige drift af portalen står Amtscentret for Undervisning
i Århus Amt for i tæt samarbejde med nogle af de faglige
redaktører og Miljøbutikken. Portalen skal ses som en
lærervejledning til brug af Internettet i miljøundervisningen.
Eleverne
er derfor ikke målgruppen for de informationer, der
findes på portalen. Men det udelukker bestemt ikke, at elever
bruger portalen.”
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Nye klare mål for biologi, geografi og natur/teknik
Fra august
til oktober har mindre arbejdsgrupper under
Undervisningsministeriet haft til opgave at omformulere de
eksisterende centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFer)
til målformuleringer. Hermed skabes der nye bindende CKFer.
Samtidig
skulle fag som natur/teknik, der strækker sig over et
længere antal undervisningsår i folkeskolen, have formuleret
delmål, som indkredser, hvad man normalt skal kunne forvente den
almindelige elev ved og kan efter bestemte intervaller af
skoleår. Også biologi og geografi har fået udformet delmål, men
disse angår det samlede forløb fra 7.-8. klassetrin.
Formuleringerne
af delmål er vejledende for kommunerne, der selv
skal opstille de delmål, der skal være gældende i egen kommune.
Ministeriets
vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger
gælder stadig, så det er ikke tanken, at dette arbejde skal
ændre fagenes sigte og indhold. Men selvfølgelig har
”præciseringer” givet anledning til, at arbejdsgrupperne kritisk
har skullet forholde sig til de gældende formuleringer og prøve
at få det bedst mulige ud af opgaven.
Arbejdsgrupperne
har bestået af ministeriets konsulenter,
suppleret med resursepersoner udefra, blandt andet fra DPU, samt
repræsentanter fra Danmarks Lærerforening.
Klare
mål bliver sendt til høring i november måned. Fra midten
af november måned kan man finde forslag til de nye Klare mål på
Undervisningsministeriets hjemmeside. De vil komme ud på alle
skoler først i 2002.
Henvendelser
vedrørende disse nye klare mål bedes rettet til
Undervisningsministeriets relevante fagkonsulenter.
Man kan
læse mere om Klare mål på Undervisningsministeriets
hjemmeside
http://www.uvm.dk/grundskole/projekter/klaremal/index.shtml" .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Få tilsendt 'BioTips' pr. email
Som inspiration
til biologiundervisningen påtænkes det at
udvikle en serie praktiske og pædagogiske tips, som automatisk
kan sendes ud til tilmeldte lærere gennem en ”autoresponder”.
Man skal simpelthen sende en blank email, fra den emailadresse,
man ønsker at modtage sine BioTips til, og så vil man en gang
pr. uge få tilsendt et ”hurtigt” tip til sin biologiundervisning.
Det er
tanken, at de vil komme til at dække mange klassetrin.
Men af gode grunde vil de ikke blive timet til årstiden, idet man
som modtager vil starte med at modtage det første, uanset
hvornår på året man melder sig til. Man må derfor selv gemme de
tips, man synes, skal gemmes til en relevant årstid.
Prøv at
sende en blank email til
biotips@quicktell.com og se, hvad der sker.
Du kan
altid framelde dig kommende BioTips.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Miljøedderkoppen flytter og styrkes
Miljøedderkoppen
er, som du nok ved, en internetportal, som gør
det let for børn og unge at finde relevante oplysninger om natur
og miljø i Danmark og i resten af verden. Du kan her læse lidt
mere om den:
http://w2.dpu.dk/curriculum/bio/edderkoppen/OmMiljoeedderkoppen/ommiljoeedderkoppen.htm
(pas på at få begge linjer ubrudt med).
Portalen
har ligget på DLHs gamle server, men planlægges nu
flyttet ”uden for huset” til adressen www.miljoeedderkoppen.dk ,
som i øvrigt hele tiden har kunnet fungere som en indgang til
portalen.
På grund
af fusionen og omdannelsen til DPU har det ligget tungt
med at holde Miljøedderkoppen opdateret, men det vil der nu
blevet rettet op på.
Ønsker
til Miljøedderkoppen modtages meget gerne af
breitingTAGESVÆK@dpu.dk
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<> Konference om bioteknologi og biologiundervisning
Nedenstående
konference arrangeres af ATV's Bioteknologiske
Netværk. Konferencen handler om betydningen af
biologiundervisningen i skolen.
Der er
indlæg af Torben Klein, Claus Emmeche, Hans Siggaard
Jensen, Lene Lange, Linda Nielsen, Peter Jepsen og Lisbeth
Kusk Madsen.
Til slut
er der paneldebat med inviterede politikere bl.a.
Hanne Severinsen.
Deltagelse
er gratis og tilmelding kan ske til ATV's sekretariat
(se teksten) eller på ATV's hjemmeside:
http://www.atv.dk/b/B213.html
Mange
hilsner
Eigil
Larsen Fagkonsulent i biologi Undervisningsministeriet
Er samfundet rustet til den bioteknologiske udfordring? -
---------------------------------------------------------------------------------------
Samfundets satsning på bioteknologi kræver mere biologi i skolen
---------------------------------------------------------------------------------------
Arrangør
ATV's Bioteknologiske Netværk
Tid Tirsdag
den 13. november 2001 kl. 13.00 - 17.00
Sted Københavns
Universitet Bispetorvet 3 (st.),
"Aleksandersalen" (Hjørnet ved Nørregade og Studiestræde) 1017
København K
Biologiske
og bioteknologiske emner står højt på dagsordenen i
politik, i medierne, i den daglige debat mellem mennesker. Der
går næppe en dag, uden at genmodificerede fødevarer, nye
lægemidler og behandlingsformer, trusler mod miljøet eller
kræftfremkaldende stoffer, sunde fødevarer eller sund levevis er
på forsiden af avisen og diskuteres i hjemmet eller på
arbejdspladsen.
Men den
almindelige viden om biologi lever desværre ikke op til
fagets fremtidige samfundsmæssige betydning. Undervisningen i
skolerne har for dårlige vilkår til at kunne give eleverne den
grundlæggende biologiske forståelse, der skal til, hvis de som
borgere skal have mulighed for at forstå og tage stilling til de
store spørgsmål, udviklingen i bioteknologien stiller os over
for. Og undervisningen i biologi prioriteres ikke højt nok til
at give de unge, der vælger en anden naturfaglig uddannelse, et
tilstrækkeligt biologisk fundament for at arbejde i den
biotek-industri, som politikere og erhvervsliv er enige om er et
af de mest lovende områder for dansk erhvervsliv. På konferencen
vil vi diskutere, hvordan vi kan sikre biologi og bioteknologi
en langt mere central plads i uddannelsessystemet. Det er
nødvendigt, hvis vi skal kunne tage kvalificeret stilling til
afgørende politiske og etiske spørgsmål, og hvis forventningerne
til den mest løfterige del af dansk erhvervsliv skal opfyldes.
Tilmelding
Tilmelding til ATV's sekretariat, Lundtoftevej 266,
2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 96 08 24, e-mail lvTAGESVÆK@atv.dk,
senest
tirsdag den 6. november 2001. Deltagelse er gratis og alle er
velkomne.
Program
13.00
- Indledning v./ Direktør Torben Klein, ATV Velkomst og
præsentation af dagens tema, der bl.a. tager udgangspunkt i det
paradoks, at både politikere og erhvervsliv satser stort på
bioteknologi som samfundsudviklende element samtidig med, at
biologi er meget lavt prioriteret som fag i forhold til andre
naturfag.
13.10
- Biologien og samfundet v./ Cand.scient., biolog Claus
Emmeche Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
13.35
- Biologien og den teknologidrevne udvikling v./
Forskningsdirektør, mag.art. (filosofi) Hans Siggaard Jensen
Learning Lab Denmark
14.00
- Biologien og virksomheden v./ Funktionschef,
dr.scient., adj. professor, KVL, Lene Lange Novozymes A/S,
formand, ATV's Bioteknologiske Netværk
14.25
Pause
14.55
- Biologien og etikken v./ Professor, dr.jur. Linda
Nielsen Det Retsvidenskabelige Institut C, Københavns
Universitet
15.20
- Biologien og bioteknologien i undervisningssystemet v./
Lærer Peter Jepsen, Engstrandskolen, Hvidovre, og gymnasielærer,
cand.scient. Lisbeth Kusk Madsen, Risskov Amtsgymnasium
16.00
- Paneldebat Indledning af debatten v. inviterede
politikere, bl.a. Hanne Severinsen (V), medlem af Folketingets
Uddannelsesudvalg Debat mellem panelet af oplægsholdere,
politikere og salen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Vingeslag, et interaktivt TV program om fugletræk
Her i
efterårstiden er det meget relevant at interessere sig for
fuglenes efterårstræk og dets økologiske sammenhænge. Det giver
et nordisk samarbejde gennem TV og websites gode muligheder for
at få kød på. Tidligere på året startede det med fokus på
fuglenes hjemvenden til de nordiske ynglepladser. Nu er det så
interessant at se på deres modsatte trækruter.
Beskyttelsen
af fugles områder gennem trækket er et oplagt emne til
miljøundervisningen, så international naturbeskyttelse og
bæredygtig udvikling bliver sat på dagsordenen.
Du finder programmets website på
http://www.vingeslag.dk/da/
. .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Nordisk forskersymposium om undervisning i naturfag i
juni 2002
Det 7.
nordiske forskersymposium om undervisning i naturfag i
skolen bliver afholdt i Kristianstad i Norge i juni 2002.
Naturfagenes
didaktikk - en disiplin i forandring?
Sted og tid:
Høgskolen i Agder, Kristiansand, Norge, 15-19 juni 2002
Fokus:
Hvilke utfordringer skaper utviklingen i vitenskapen - og i
dagens samfunn - for naturfagene i vår utdanning?
Hvordan
kan vi møte disse med forskning, utvikling og refleksjon?
Målgruppe:
Forskere, lærerutdannere og lærere med interesse for
naturfag i skole, utdanning og samfunn.
Språk:
De skandinaviske språk, unntaksvis på engelsk.
En mere
udførlig brochure vil være tilgængelig først i det nye år.
Nærmere
oplysninger vil være at finde på
http://www.hia.no/evu/naturfagdidaktikk/
Ønsker
du å foreta en foreløpig påmelding, kan du sende oss en
melding på e-post (kurskontoretTAGESVÆK@hia.no), og vi tar kontakt
med
deg, når påmeldingsskjemaet er klart.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
<>
Miljøundervisning i Thailand
Forskningsprogrammet
for Miljø- og Sundhedspædagogik er blevet
involveret i udviklingen af miljøundervisning i Thailand. Søren
Breiting vil i de næste 3 år tilbringe i alt 14 måneder af sin
tid i Thailand for at arbejde sammen med det thailandske
undervisningsministerium. Der vil kunne bygges på mange af de
indhøstede erfaringer fra MUVIN projektet i de nordiske lande.
Det er det danske Miljø- og energiministeriums agentur DANCED,
som finansierer den danske støtte til projektet. Andre danske
institutioner og enkeltpersoner har tidligere samarbejdet med
thailandske organisationer om miljøbeskyttelse og
naturformidling.
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Synes
du om UndervisningsNYT ?
- Så send
det videre til en kollega, TAK!
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . .
Tilmelding
til fremtidige numre af
UndervisningsNYT foretages ved at gå til
www.undervisningsnyt.com
Afmelding
foretages ved at gå til
http://www.yourmailinglistprovider.com/unsubscribe.php?undervisningsnyt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . .
UndervisningsNYT
redigeres af Søren Breiting, der kan kontaktes
på breitingTAGESVÆK@dpu.dk
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Siden
redigeres af Søren Breiting, Institut for Curriculumforskning, Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, http://www.dpu.dk/
www.UndervisningsNYT.com
|